Vidic: Vi skal arbejde hårdere

Nemanja Vidic slår fast, at Manchester United skal nikke det en ekstra skalle denne sæson, hvis de vil fravriste titlen fra Manchester City.

United-fans skal ikke nære nogen forhåbninger om, at deres helte kommer til at spille flot fodbold hver eneste kamp i denne sæson. 

Sådan lyder det fra Nemanja Vidic, der kræver hårdt arbejde fra sine holdkammerater. 

– Nogle gange er det eneste relevante at spille for tre point og ikke nyde kampene. Vi vil spille flot fodbold, men vi ønsker tre point i hver kamp og at vinde titlen. Det tror jeg, vi forstår denne sæson, siger Vidic til The Sun. 

United formåede i slutningen af sidste sæson at formøble et forspring på otte point i de sidste fire kampe, hvilket gav City titlen. 

Et smerteligt minde, som United-spillerne stadig har siddende i baghovedet. 

– Når man ikke vinder titlen, står man med en følelse af, at man skal kæmpe mere og arbejde endnu hårdere. At man slet og ret skal gøre det bedre end sidste år, forklarer Vidic. 

 

Forrige artikel

Berbatov enig med Fiorentina

Næste artikel

Berbatov: Stol ikke på aviserne

ANNONCE