Wan-Bissaka er blevet rygskadet på landsholdslejren

Aaron Wan-Bissaka er blevet rygskadet i forbindelse med sit ophold i det engelske landsholds træningslejr, og det har tvunget ham til at returnere til Manchester for behandling.

Aaron Wan-Bissaka har pådraget sig en rygskade i den engelske landsholdslejr, som har tvunget ham til at returnere til Manchester for at modtage behandling, og derfor er han ude af Englands kommende landsholdskampe. Det skriver Manchester Uniteds officielle medie.

Wan-Bissaka er ellers en af de få United-spillere, der kan være sin sæsonstart bekendt, og hans fine optrædener blev belønnet af landstræner Gareth Southgate, som gav Wan-Bissaka sin første landsholdsudtagelse, men nu ser den unge højreback ud til at må vente lidt på sin debut for “Three Lions”.

Ole Gunnar Solskjær håber på at have Wan-Bissaka tilbage, når Manchester United spiller sin første kamp efter landskampspausen den 14. september mod Leicester, men intet officielt er meldt ud om hvorvidt Wan-Bissaka kan deltage i den kamp.

Manchester United er i forvejen i problemer på backpositionerne, hvor både Luke Shaw og Diogo Dalot er ude med skader, hvor førstnævnte ser ud til at være ude en måneds tid endnu, mens sidstnævnte skulle være på vej tilbage.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Sanchez: Jeg fortryder ikke United-skifte

Næste artikel

Scholes og Hargreaves om Rashford: Tvivler på ham som forreste angriber

Relaterede artikler
Total
0
Share