Welbeck hylder Rooney

Havde det ikke været for Wayne Rooney, var Danny Welbeck næppe brudt igennem i Manchester United og på det engelske landshold.  Sådan lyder det fra den 21…

Havde det ikke været for Wayne Rooney, var Danny Welbeck næppe brudt igennem i Manchester United og på det engelske landshold. 

Sådan lyder det fra den 21-årige angriber, der var en af nøglespillerne på Old Trafford i sidste sæson. 

– Jeg skylder Wayne rigtigt meget. Han har været en fremragende ven og en stor hjælp for mig. Vi har virkelig udviklet et godt samarbejde. Og han er fantastisk under kampene. Han fortæller mig altid, hvad jeg skal gøre, siger Welbeck til Manchester Evening News. 

– Jeg er så heldig, at han bare vil mig det bedste, og at han hele tiden rådgiver mig. Man kan ikke købe sig til sådan noget. Han ved, hvordan det er at vokse op som ung spiller i Premier League og på det engelske landshold, fortsætter Welbeck. 

Danny Welbeck og Wayne Rooney er begge udtaget til EM-truppen. Sidstnævnte har dog som bekendt karantæne i de to første kampe. 

Forrige artikel

Keane: Afskriv ikke United

Næste artikel

Solskjær leder ikke efter nyt job

ANNONCE