Welbeck ikke alvorligt skadet

Det ser ud til, at Manchester Uniteds unge angrebses Danny Welbeck kan ånde lettet op. Mandag aften måtte han forlade Etihad Stadium på krykker og med…

Det ser ud til, at Manchester Uniteds unge angrebses Danny Welbeck kan ånde lettet op. Mandag aften måtte han forlade Etihad Stadium på krykker og med støttestøvle på sit højre ben efter en grim tackling, der blev sat ind af Manchester Citys midtbanespiller Nigel de Jong.

Tirsdag blev Welbeck sendt til skanning, og resultatet viste ingen brud på højrebenet, som ellers var frygtet brækket. Det skriver telegraph.co.uk.

Måske ude for sæsonen – men EM-klar
Resultatet af skanningen viste i stedet en række omfattende blå mærker og skavanker, som stadig risikerer at holde angriberen ude i de sidste to spillerunder af Premier League.  

Til gengæld kan den nyudnævnte engelske landstræner Roy Hodgson glæde sig over, at det ser helt realistisk ud at sende Danny Welbeck til EM-slutrunden i Polen og Ukraine.

De Jongs tackling på Danny Welbeck fik mandag aften Sir Alex Ferguson op i det røde felt. Mod slutningen af opgøret var skotten ved at komme op at toppes med City-manager Roberto Mancini. De to måtte skilles ad af fjerdedommer Mike Jones.

Forrige artikel

Lindegaard helten i semifinale

Næste artikel

Avis: Fergie går købeamok

ANNONCE