Ferdinand kan nu spille igen, og Wenger er ikke i tvivl om, hvordan det kommer til at påvirke United.
“Han kommer til at have stor indflydelse på deres hold. Hans fravær svarer til, at vi skulle undvære Sol Campbell i 8 måneder. Man behøver bare se på, hvordan United lå, før Rio fik sin dom, og hvordan det gik, da han begyndte at afsone sin straf”, siger Wenger til World Soccer News.
United har kun fået 6 point for de første 5 kampe, men Wenger vil ikke afskrive dem endnu.
“Med Ferdinands comeback og Rooneys ankomst, ville det være ulogisk at afskrive dem. Det er stadig tidligt på sæsonen, og de har haft mange skader”.
Helt dum er manden vist ikke.