Willian roser Fred

Manchester United har gjort et godt køb i Fred, siger Chelsea-spilleren Willian, der også mener, at hans landsmand skifter til et af de bedste hold i verden.

Tidligere på dagen skrev vi, at den brasilianske legende Rivaldo forventer gode ting fra Uniteds nyindkøb, Fred. Nu stiller Willian sig i køen og roser den nu tidligere Shakhtar Donetsk-spiller.

– Jeg er sikker på, han bliver god for dem. Han har meget kvalitet, og han kan stadig forbedre sig meget. Han skifter til et af de bedste hold i verden, og jeg er meget glad for ham.

– Vi har snakket lidt om det, og han er rigtig glad for at komme til Premier League. Han glæder sig til at starte, men nu handler det om VM og slutrunden, siger Willian ifølge ESPN.

Willian selv er også flere gange sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, men adspurgt hvad der sker i fremtiden, gav brasilianeren et rigtigt fodboldspiller-svar: Jeg gør altid mit bedste, og derefter er det op til manageren.

 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Rivaldo: Fred bliver god for United

Næste artikel

Rojo vil have hævn til VM

ANNONCE