Zaragoza tilbød kassen for Piqué

Den spanske forsvarer vendte hjem fra et lejeophold i Zaragoza efter sidste sæson, men indtil videre har han måttet finde sig i at leve en tilværelse i…

Den spanske forsvarer vendte hjem fra et lejeophold i Zaragoza efter sidste sæson, men indtil videre har han måttet finde sig i at leve en tilværelse i skyggen af Rio Ferdinand og Nemanja Vidic.

I går fik den 20-årige spanier dog chancen i startopstillingen og takkede med en scoring, da Dynamo Kiev fik tæsk med 4-0. Efterfølgende hyldede Fergie sin unge catalaner, der under ingen omstændigheder får lov at forlade Old Trafford i de kommende år.

“Jeg er bestemt ikke overrasket over, at der er klubber, der gerne vil have ham. Zaragoza kom med et kæmpe tilbud på ham i sommer, men vi afviste blankt. Pique er en del af klubbens fremtid, og han er ikke til salg,” lyder det klare budskab fra Ferguson.

Trods en solid præstation og en scoring i Champions League, kan Pique dog endnu ikke rokke ved, at Ferdinand og Vidic er soleklare førstevalg i centerforsvaret. Men ifølge lærermesteren er Pique klar til at vente.

“Pique kan godt se, at han er oppe mod fantastiske spillere som Ferdinand og Vidic, og at han derfor må vente på sin chance. Men han er også kun 20 år og har tiden foran sig, og han skal nok få masser af chancer, når jeg skal spare folk i forsvaret,” siger Ferguson.

Gerard Pique kan også vikariere på den centrale midtbane og højre back, hvor han så sent som i oktober startede kampen mod Wigan, inden han grundet skader til mere rutinerede folk blev rykket ind på favoritpositionen i centerforsvaret.

Forrige artikel

Profil af Danny Simpson

Næste artikel

Optakt: Manchester United – Blackburn Rovers

ANNONCE