Foto: Manchester United/Manchester United via Getty Images
Joshua Zirkzee er i eftermiddags blevet præsenteret som ny Manchester United-spiller.
Den 23-årige hollandske angriber, der var med sit land til EM, fortæller til klubbens hjemmeside, at han haft samtaler med manageren og lederne i klubben.
– Jeg ved, hvilken spændende fremtid, der er her (i Manchester United red.), og jeg kan ikke vente med at spille min rolle i at opnå succes for Manchester United.
– Jeg er en spiller, der vil gøre alt for at vinde; jeg er klar til denne næste udfordring og til at tage det næste skridt i min karriere og vinde flere trofæer, udtaler Zirkzee, der nu tager en ferie efter at have været til EM med sit hjemland.
Manchester Uniteds sportsdirektør, Dan Ashworth, er tilfreds med at klubbe har skrevet under med Zirkzee.
– At sikre endnu en angriber til vores gruppe af offensive spillere har været et nøglemål for denne sommer for os. Vi er glade for, at vi har formået at skrive under med en spiller af Joshuas kaliber så tidligt i transfervinduet.
– Joshua er et enestående talent, der er klar til at gøre en forskel for Manchester United. Hans evne og ønske om at lægge på og blive en verdensklasse spiller betyder, at han vil være en god tilføjelse til den trup, som vi er igang med at bygge til den kommende sæson og i fremtiden.
– Efter allerede at have opnået en del i sin karriere, vil vi give Joshua den perfekte platform til at nå det næste niveau under vejledning og støtte fra Erik ten Hag og trænerstaben. Vi ser frem til at se Joshua trives på Old Trafford i de kommende år, udtaler Ashworth.