Datoen lyder i dag d. 13. april, og det er ikke kun en speciel dag i dag, fordi United endelig er tilbage i aktion i aften, når Leeds svinger forbi Old Trafford til en intens fight om roser.

Det er dog også en speciel dag i dag, fordi vi har rundet 3 måneder med Michael Carrick som midlertidig træner for Manchester United.

Meget er sket siden Ruben Amorim forlod klubben, og Michael Carrick er trådt til.

Lad os prøve at tage et kig på nogle af de største forskelle på de to trænere.

Èn af de største forskelle på de to trænere har været roligheden i at være i rollen som træner for Manchester United.

Jeg ser Ruben Amorim som en utrolig ærlig mand. En mand, som havde en klar plan for, hvad han ville med sit United-hold – og her må jeg hellere understrege én klar plan, fordi han havde rigtig svært ved at afvige fra netop den plan, som han mente var vejen frem. Amorim kom til klubben med formation, der hedder 3-4-2-1. En formation, der blev enormt diskuteret blandt klubbens fans.

Jeg vil egentlig ikke belaste jer meget med at gå i dybden omkring formationen og om den lykkedes eller ej, eller om den kunne være lykkedes bedre, end den gjorde – den snak er vi heldigvis videre fra.

Jeg vil hellere se på forskellen mellem Amorim og Carrick som kommunikatorer.

Som tidligere nævnt, så jeg Amorim som en meget ærlig mand. Jeg synes ikke, Amorim var en dårlig træner. Jeg var faktisk en af dem, der bakkede op om portugiseren og var fan af, at vi endelig fik en træner, der havde en klar vision og kunne skille sig af med flere spillere fra det her såkaldte “bomb squad”. Der, hvor kæden stille og roligt begyndte at hoppe af for mig, var hans måde at kommunikere på. Jeg sad bekymret og så pressemøder, for hvilken spiller var det nu, der skulle hænges ud blandt den altid hårde engelske presse?

Efter det katastrofale Carabao-Cup-exit stillede Amorim sig op til mikrofonerne og kom med mange besynderlige kommentarer.

– Nogle gange hader jeg mine spillere, andre gange elsker jeg mine spillere.

Det var ikke de eneste kommentarer, der fik mig til at rynke på næsen. Amorim fik dog ikke altid hjælp af sine spillere, og efter nederlaget til Grimsby tolker jeg, at Amorim er enig i den konklusion.

– Spillerne talte virkelig højt i dag. Det er ikke kun pladsen, men måden vi startede kampen på uden nogen som helst intensitet. Alle idéerne om presspillet – vi var fuldstændig fortabte. Det er svært at forklare. Det var det, de sagde meget tydeligt, sagde Amorim efter exit.

Noget kunne virkelig tyde på, at Amorim mente, at hans mandskab ikke længere spillede for ham.

Men nogle gange skal man da også være hård?

Ja, det skal man. Specielt i en klub som Manchester United, hvor jeg synes, at vi de sidste mange år har haft en utrolig laissez faire tilgang til spillere ind/ud og vigtigst af alt vores spillestil, som jeg synes har været ideforladt i rigtig lang tid. Her har det været forfriskende med Amorim på sidelinjen.

Jeg vil slutte mit skriv om Amorim af med at sige tak. Tak for at sende flere spillere fra “bomb squad” ud af vores klub, ikke mindst Alejandro Garnacho.

Filmen med portugiseren knækker dog der, hvor spillere bliver kritiseret i medierne.

– Og jeg ved igen, at der er mange erfarne folk, som taler om, hvordan jeg bør optræde over for medierne – at være mere konsekvent, mere rolig. Men jeg kommer ikke til at være sådan, sagde Amorim på et af sine mange pressemøder.

Noget kunne tyde på, at den måde, som Amorim snakker om her, er den måde, Michael Carrick har grebet rollen som midlertidig cheftræner i klubben an på.

Det har faktisk været svære at sætte ord på Carrick som kommunikator, men det er nok kun et godt tegn, fordi det kunne tyde på, at han kommunikerer på en mere hensigtsmæssig måde end Mr. Amorim.

Michael Carrick har nu stået i spidsen for pressemøderne de sidste 3 måneder, og jeg erindrer simpelthen ikke, at de engelske medier har kunne melde om en “breaking news” fra Carricks pressemøder. Jeg synes, at den engelske presse desværre er rigtig gode til at lede efter overskrifter, og Carrick giver dem intet.

Jeg synes næsten, man kan sidde og kede sig lidt under pressemøderne fra Carrick, men jeg er også bare begyndt at tænke, at det er fordi, han gør det rigtig godt og klogt.

Carrick blev på pressemødet frem mod aftenens kamp spurgt ind til kontraktsituationen hos Jadon Sancho og Tyrell Malacia.

– Nu kommer vi til sommeren, og det er her, vi skal have styr på det, men på nuværende tidspunkt er det ikke helt afklaret endnu.

Punktum.

Jeg synes, det kunne være interessant at have stillet Amorim netop det samme spørgsmål, hvis han sad i Carricks stol lige nu. Mon ikke svaret havde været noget anderledes?

Carrick bidrager bare med en ro på de interne linjer – om det skyldes hans rutine i gamet, eller at han bare ved, hvad der skal siges på de rigtige tidspunkter, det må kun ham vide, men han gør det godt.

Hvad har vi så brug for fra næste sæson?

Hvis United ender med en træner, der har kvaliteter fra både Amorim og Carrick, så vil jeg være en glad ung mand.

Når man er træner i, ifølge mig, verdens største klub, så skal der kunne træffes hårde og svære beslutninger, samtidig med at mandskabsplejen skal være i top.