Talentarbejdet – har det slået fejl?
Hvad har David Jones, Phil Bardsley, Kieran Richardson, Guiseppe Rossi og Gerard Pique til fælles? De er alle blevet udråbt til store talenter, og som kommende United-spillere. Men de har også det til fælles, at de alle er blevet solgt videre inden de har slået igennem.
Hvorfor har United i de sidste 5-8 år ikke været i stand til at producere flere førsteholdsspillere, end de har, og bør vi snart bare lukke klubbens academy?
Manchester United står i øjeblikket ved en skillelinje hvad angår talentarbejdet. Skal man give nogle af ens egen udviklede spillere chancen, eller skal man sælge dem og i stedet vælge den sikre løsning ved at hente en dyr udlænding ind.
Vi kan få en del svar i løbet af denne sommer og den kommende sæson.
En spiller som Frazier Campbell har taget alt og alle med storm i The Championship i den forgangne sæson, hvor han siden oktober har imponeret stort for Hull. Det blev til i alt 15 mål samt en lang række assists. Hans hurtighed og skarphed i feltet var i høj grad medvirkende til, at Hull rykkede op i Premier League.
Hull-manager Phil Brown er da også særdeles ivrig for, at få fat i Campbell igen til den kommende sæson i Premier League. Og klubben skulle være parat til at møde Uniteds pris på 6 mio. £ for angriberen.
Imens råber alle United-fans op om, at vi trænger til en ny angriber. Men hvorfor ikke satse på nogle af dem vi har, fremfor at købe dyrt ind, og samtidig smide vores egne talenter væk, inden de er prøvet af.
Selvfølgelig vil det være en god pris at få for en spiller, man selv har udviklet og som kun har spillet på ungdoms og reservehold. Men han har endnu aldrig fået chancen for at vise, om han er god nok til United eller ej. En mand, der er blandt topscorerne i The Championship i en alder af bare 20 år, kan man da ikke bare smide væk.
Det samme vil denne sommer være gældende for Danny Simpson, Darron Gibson, Jonny Evans og Lee Martin. Vil de blive solgt videre, uden at de for alvor har fået vist deres kunnen frem på førsteholdet, eller vil Ferguson beholde dem og involvere dem mere i den kommende sæson?
En spiller som Darron Gibson blev sidste sommer udråbt af Ferguson til en fremtidens mand, grundet hans sikre pasningsspil. Alligevel hentede man i vinter brasilianske Rodrigo Possebon og nu er man tæt på at købe Aaron Ramsey. Begge er samme typer som Gibson.
En mand som Guiseppe Rossi, der scorede næsten et mål i hver reservekamp han spillede, fik aldrig for alvor chancen. Hvis man gør det samme med Campbell, er der vel en risiko for, at de bedste unge spillere vælger United fra. For hvorfor skulle de tage til en klub, som alligevel sjældent giver en ung spiller chancen. Så er det Arsenal og Tottenham, der vinder kampen om ungdommen, da de har bevist, de tør give unge spillere chancen for at slå igennem.
Ved selv at udvikle spillere til førsteholdet, sparer man altså et stort transferbeløb, fremfor at skulle ud og købe dyrt ind. Samtidig har de spillere der er kommet igennem klubbens ungdomsafdeling, som regel et større hjerte for klubben. De smutter ikke bare til syden ved første lejlighed. Se på John O’Shea og Darren Fletcher. Det er spillere, der sætter holdet før sig selv. De ved, de kan få fast spilletid stort set alle andre steder, men vælger at blive, da de er United tværs igennem.
Men hvad er så galt med ungdomsarbejdet i United, og hvornår ser vi igen en spiller af egen avl slå igennem?
Jeg synes, Sir Alex Ferguson er blevet lidt for nervøs med at give unge spillere chancen på førsteholdet. Et par kampe i Carling Cuppen tæller altså ikke meget, så hvorfor ikke give et par spillere chancen i Premier League-kampe. Der står åbenbart for meget på spil til, at Fergie tør give dem chancen. Giv dem chancen, og nej, at spille en halvleg mod Everton er ikke at få chancen. Det kræver en række kampe for at komme ordentlig ind og vise sig frem.
Rene Meulensteen blev i 2001 hentet til United som ”Skills development coach” for at forbedre alle klubbens unge spilleres teknik. Eftersigende skulle frugten af hans arbejde begynde at komme igennem indenfor de næste par år. Så måske er der håb forude, for fansene tørster efter en, eller gerne flere, egen-udviklede spillere på holdet.
Snart er Giggs, Neville og Scholes fortid i klubben, og så er der kun enkelte tilbage fra egne rækker. Det vil ikke være en del af Manchester Uniteds historie at være et hold udelukkende bestående af dyre indkøb og sydlandske spillere. Det vil være helt imod Busbys, Fergusons og klubbens ånd. Så lad os håbe, vi snart ser nogle talenter tage det sidste afgørende skridt op og slå igennem i United. For United skal ikke udelukkende være en købeklub, som vi har været stærkt på vej til i de seneste år.
Indtil da krydser vi fingre for det måske største talent i United i flere år, Danny Welbeck, kan sparke sig ind som den første angriber af egen avl i United, der slår igennem, siden Mark Hughes.