Når Manchester United mandag aften tager imod Leeds i et traditionsrigt engelsk opgør, er det 24 dage siden seneste United-kamp. Det er vel og mærke midt i opløbet af Premier League-sæsonen.
Ikke nok med det. Det er samtidigt 29 dage siden seneste hjemmekamp for De Røde Djævle.
Det er skøre – og for år tilbage utænkelige – pauser. Det er også pauser, som kan forklares ved forskellige faktorer, som spiller ind, men den lange pause har fået mig til at tænke: Har fodboldspillet været her før, hvor det hele virker så rodet og også, ja, desværre, lidt meningsløst?
Helt konkret i forhold til det som som sker på – og i umiddelbar nærhed af banen – diskuterer fodboldfans, journalister og eksperter dødbolde, spillestil, effektiv spilletid, VAR(fortsat) og gudhjælpeme mig også en kaffekop, hvor der stod et forkert klubnavn på. Det er alle emner, der kommer før henrivende spillere, lækre detaljer og smukke mål. Det vi tænder TV’et eller drager mod stadion for at se.
Ude på sidelinjen er der også travlt. Jeg har ikke fuldstændigt styr på tallene, men at flere Premier League-klubber har skiftet en træner ud ikke bare én men flere gange i samme sæson mindes jeg ikke at have set før.
United er – i skrivende stund – en af de her cirkusklubber, som fyrer trænere oftere(næsten), end Donald Trump truer allierede og ikke allierede på sit eget sociale medie. Og selvom det selvfølgelig fra et fan-perspektiv kan være sjovt at se, når andre klubber sejler, så er det jo IKKE godt, at vi er et sted, hvor så mange klubber ikke kan finde ud af bygge bæredygtige projekter, hvor trænere og hele setuppet får lov at vokse over tid, op.
Vi ville ganske enkelt få bedre fodbold at se, hvis holdene i Premier League lever op til deres økonomiske formåen og ikke ændrer retning, som vinden blæser. Jeg har ikke svarene, men jeg hæfter mig ved et problem, som giver mig et dårligere produkt, når jeg sætter mig og ser kampe fra den bedste engelske række.
Vi kan også sætte os ind i helikopteren, flyve op og se fodboldspillet og Premier League i et endnu større perspektiv.
Der skal ikke gå bashing i den, men det er reelt, at Manchester City er under anklage for at have forbrudt sig mod økonomiske regler i Premier League. Det er en sag, som efterhånden har trukket triste skygger ned over ligaen i flere år. Og hvem kunne da have forestillet sig, at der ville dukke problemer op hen af vejen, dengang City blev købt af City Football Group?
Samtidig med det ser vi, at der er de samme hold, som vinder igen og igen. City lidt flere gange end Liverpool og – måske – Arsenal, men fællesnævneren er den samme: Økonomi. Er det ikke City, som vinder, så er det bare de næste på listen over de største løn-budgetter, som vinder.
Men hov: Havde det ikke også noget at sige, dengang United vandt ligaen nærmest hver anden sæson?
Jo, det havde det sikkert, og i så fald var det også trist. Men jeg tillader mig at påpege, at vi et et sted, vi ikke har været før. Vi kan lave en prognose for Premier League, La Liga, Bundesligaen, Champions med flere for de næste ti sæsoner og pege på ganske få hold, som kommer til at tage sig af titlerne i de respektive turneringer.
Den kan også vendes om, for det er allerede i gang. Kig på de turneringer og se vinderne i de seneste ti sæsoner, og så tegner billedet sig tydeligt: Det er de samme hold, som vinder mere ofte end ikke i rigtig mange europæiske turneringer. Og fællesnævneren er den samme: Økonomi.
Det taler til en forudsigelighed, som gør, at sporten mister relevans. I sin grundform har sportsgrene sin berettigelse blandt andet i kraft af en vis uforudsigelighed, som gør, at publikum oplever nerve – men den uforudsigelighed og den nerve er forsvindende i fodboldspillet i de her år.
Jeg har i sagens natur ikke svarene, men jeg vil tillade mig at svare på det spørgsmål, jeg stillede indledningsvist: Nej, vi har ikke set fodbold og Premier League være her før. Jo, som jeg har påpeget en enkelt gang eller to, er der nogle af tingene, vi isoleret set har været vidne til før. Men den samlede mængde af dårligdomme, har vi ikke oplevet på samme tid før.
Jeg vil slå et beskedent slag for, at det KAN være anderledes. Og alt imens jeg krydser mine fingre for en snarlig – men også usandsynlig – forandring, glæder jeg mig til at følge med i cirkusset igen i weekenden, og til at se United tæve skiderikkerne fra Leeds mandag aften.