Jeg har lovet Thobias, som er redaktør her på siden, at jeg skriver en kommentar hver måned. Og pligtopfyldende som jeg for det meste er, vil jeg naturligvis gerne kvittere for den aftale.
Men Manchester United gør ikke opgaven nem for mig. Jeg har ikke lyst til at lave analyser om 3-4-3, Patrick Dorgu på højre wingback eller Kobbie Mainoos bedste position under Amorim. Jeg tror heller ikke, der er mange, der har lyst til at læse om den slags længere. Vi er blevet stopfodret med det. Og i mine øjne er det ikke noget af ovenstående, som er skyld i Uniteds problemer.
Så kunne jeg så skrive om dét – roden til Uniteds problemer: Et skandaløst ejerskab. I skrivende stund drysser der nyheder ud på bagkant af af offentliggørelsen af kvartalsregnskabet, som blandt andet viser, at udgifterne til den gæld, Glazer-familien pålagde United ved deres overtagelse nu overstiger 1 milliard pund(!).
Men nej. Den plade er simpelthen ved at være for slidt.
Men hvad søren skal februars kommentar fra min side så handle om?
Jeg har efterhånden været i Manchester mere end ti gange. Og selvom jeg gerne vil komme der oftere og dykke mere ned i historien og kulturen i hvad, der i mine øjne er en spændende by, føler jeg, jeg kan levere lidt baggrund til dig eller jer, der måske er så heldige, at i skal derover i løbet af foråret.
For lad os nu bare lægge kortene helt klart på bordet: Det bliver højst sandsynligt ikke nogen stor fodboldoplevelse på Old Trafford, i kommer til at huske forårets kampe for.
Men det leverer selve byen Manchester heldigvis råd for. Så jeg vil meget beskedent komme med mine anbefalinger, som forhåbentlig kan udligne en kølig oplevelse på stadion.
“Manchester has everything except good looks”, har en Manchester City-fan og forsanger i Oasis på et tidspunkt sagt om sin barndomsby. Og det er et citat, jeg synes, indkapsler den nordengelske by godt.
Udseendet er fortsat lidt præget af den hårde industri-tid, som blomstrede helt frem til 1970-erne. Siden forsvandt mange arbejdspladser fra området, og der gik en rum tid, førend Manchester igen kom på land og verdenskortet.
Først var der en blomstrende musikscene op igennem 80’erne, så genrejste Sir Alex Ferguson Manchester United, og siden er Manchester kendt for både musik og fodbold. Og dens mange pubs.
Det leder mig til den første anbefaling. En fuldstændig uovertruffen pub, som æstetisk blæser mig bagover hver gang, jeg ser den: Peveril of the Peak.
Denne pub-perle vinder ikke, fordi der kan proppes en masse gæster derind, men den lille beværtning har alt, hvad du gerne vil have i en klassisk engelsk pub. Gode øl, nærvær og en betjening med et smil på læben. Og så hører det med blandt fortællingerne om at pubben, at George Best frekventerede den i sin tid.
Og hvem vil ikke gerne på en god gammeldags ‘bender’, hvor Best har været det?
Honourable mentions: Sir Ralph Abercromby, Mulligans Deansgate.
Når sulten melder sig:
Jeg har tre steder, hvor jeg altid spiser, når jeg er i Manchester, og to af dem ligger på samme gade. Til frokost finder jeg ned på Liverpool Road og spiser en solid omgang Fish ’n’ Chips hos The Fish Hut. Ikke så mange dikkedarer. Det er bare et gedigent bud på den klassiske engelske spise. Fisken kan skylles ned med en pint på den nærliggende pub The White Lion.
Til aften finder jeg tilbage på Liverpool Road, og så skal jeg opleve det fuldstændig fantastiske kaos, som er på den indiske restaurant Akbars. Det er ventetid de fleste aftener, men der er et pænt venteområde, hvor man kan nyde noget koldt at drikke. Du kan også springe ventetiden over og bestille bord i forvejen.
Inde i selve restauranten løber tjenere rundt mellem bordene og serverer fortræffelig mad med store grin og tid til en kort snak. Selvom portionerne er store, behøver du ikke være nervøs for at få flået pengepungen, da priserne er mere end rimelige.
Og så kommer jeg til en ‘guilty pleasure’. Burgerkæden Five Guys er endnu ikke kommet til Danmark, så det er også et stop, jeg skal have, hver gang jeg er i Manchester. Placeret ud til Piccadily er det fremragende både ‘dagen derpå’, eller som en kickstarter til byturen.
Honourable mentions: Tib Lane, Tattu og La Vina Tapas bar and Restaurant.
Nu brugte jeg indledningen på at tale ned om Manchester United Football Club, men der er faktisk et godt alternativ: FC United of Manchester. Klubben som blev dannet i kølvandet på Glazer-familiens overtagelse tilbage i 2005. De spiller deres kampe i den syvende bedste række på det glimrende stadion Broadhurst Park, som ligger godt tre kvarter fra det centrale Manchester med offentlig transport.
Undersøg om FCUM spiller i den weekend, du/I er derovre og få en helt nede på jorden fodboldoplevelse uden ulækre megastores og half and half scarves.
