Avram Glazer afviser at sælge Manchester United trods voksende økonomisk krise

Avram Glazer blev jagtet af en Sky Sports-journalist, der krævede svar på spørgsmål om Manchester Uniteds ejerskab. Kun ét spørgsmål fik dog et klart svar – da han fik spørgsmålet om han ville sælge klubben svarede Avram Glazer klart »Nej«.

(Photo by Richard Heathcote/Getty Images)

– Nej.

Sådan svarede Manchester United-ejer Avram Glazer, da han blev spurgt, om han ville sælge klubben.

Udmeldingen kom, da Avram Glazer blev konfronteret af en insisterende Sky Sports-journalist, som pressede ham for svar om Sir Jim Ratcliffe og ejerskabet af Manchester United.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Sky Sports (@skysports)

Episoden kommer kort efter Manchester Uniteds præsentation af klubbens kvartalsregnskab.

Rapporten viste, at klubbens gæld stadig vokser, og at klubben har betalt 18,8 millioner pund i renter de seneste seks måneder. Det betyder, at den samlede renteudgift under Glazers ejerskab nu er over en milliard pund.

Det sker efter vedholdende rygter om, at Glazer-familien overvejer at sælge yderligere dele af klubben til Sir Jim Ratcliffe, der allerede ejer 28,94 procent af Manchester United gennem sit selskab Ineos. Men hvis man skal tro Avram Glazer, ser det ikke ud til at ske foreløbigt.

Vrede Fans 

Glazer-familien har aldrig været de mest populære skikkelser i Manchester, og selvom Sir Jim Ratcliffe kom godt fra start i klubben, har den rige englænder ikke fået meget positiv omtale på det seneste.

Det seneste regnskab, de stigende billetpriser og de sportslige resultater er blot nogle af de mange kritikpunkter, som klubbens fans retter mod ejerne.

– Dagens økonomiske resultater afslører omfanget af den økonomiske fejlstyring, vi har set i Manchester United, skriver fanorganisationen MUST på X, mens organisationen opfordrer til et stop for billetprisstigninger.

Fanorganisationen The 1958 planlægger protester før klubbens hjemmekamp mod Arsenal den 9. marts og har også kommenteret på episoden mellem Avram Glazer og Sky Sports-journalisten.

– Vi får se. Jeres gæld, ikke vores, skriver The 1958 på X, da de kommenterede Avram Glazers udmelding om, at han ikke vil sælge klubben.

Få timer før delte The 1958 et billede af Avram Glazer og hans bror, Joel Glazer, der betragtede et brændende Old Trafford, med en tekst, hvor klubbens økonomiske situation blev kritiseret, samtidig med at organisationen opfordrede til at protestere mod ejerskabet.

Kvartalsregnskab ude: Præstationerne på banen koster dyrt – og trist milepæl

 

1 kommentar
  1. En sund børsnoteret klub med overskud forvandlet til en belånt Guldkalv der siden er blevet grov malket af Glazers….

    At købe en klub for lånte penge er en ting….men at placere gælden i klubben er en anden.

    Det handicap har vi måtte leve med siden.

    Håber at Sit Ratcliffe graver dybt en dag og køber de grådige amerikanere ud….hellere idag end imorgen.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Kommentar: United trætter mig - men Manchester er en levende by

Næste artikel

Greenwood-salg kan finansiere sommerens transfervindue

ANNONCE