Sir Alex Ferguson slog tidligere i år fast, at der ikke er mere end to-tre sæsoner tilbage i ham. Dermed skal Manchester United inden længe finde en arvtager for skotten, der siden sin tiltræden i 1986 har gjort den traditionsrige klub til en af de mest vindene i postmoderne tid. Ti Premier League- og to Champions League-trofæer er det blandt andet blevet til under ham, hvilket taler for sig selv.
Der hersker næppe uenighed om, at Fergie er uerstattelig. Det han har opnået i engelsk fodbold vil højst sandsynlig aldrig ske igen, hvorfor det da også bliver svært at finde en afløser.
Men sådan var det jo også med Sir Matt Busby. Ærgrelsen i Manchester var vel omtrent den samme, da han valgte at sige stop i 1971? United var også i hans tid en magtfaktor i engelsk og europæisk fodbold, og alle fans af sporten blev fascineret af “The Busby Babes”. Det var derfor en bitter pille at sluge at se ærkerivalerne fra Liverpool FC løbe med æren og titlerne de næste to årtier. Men der kom som bekendt en skotte til i 1986, og ‘the rest is history’, som man siger.
Mange fodboldseksperter er efterhånden enige om, at Manchester United ikke bare er en fodboldklub – det er nærmere en institution. Med en manager, der har siddet på sin post i over 20 år, vil klubbens spillere automatisk blive en del af de rutiner og den historie, der er i og omkring klubben. United er også et klokkeklart eksempel på en klub, der ikke tillader enkelte spillere at lade navnet bag på trøjen veje mere end det foran.
Ruud van Nistelrooy og David Beckham er gode eksempler på dette.
Derfor ærgrede det mig gevaldigt, at Carlos Queiroz denne sommer valgte at takke ja til jobbet som Portugisisk landsholdstræner, efter at have været Sir Alex Fergusons højre hånd siden 2001 (med undtagelse af et kort mislykket ophold som manager i Real Madrid). Før dette skifte blev bekræftet, var der da også en udpræget holdning om, at den 55-årige portugiser ville have været den oplagte afløser for sin læremester. Netop fordi han har været en del af klubben i så lang tid.
Min pointe er, at det ikke bør være hvem som helst, der skal forsøge at træde i Sir Alex Fergusons fodspor. Det bliver nødt til at være en personlighed, der i et udefinerbart omfang ved, hvad det at være en del af Manchester United betyder. Mark Hughes, Brian McClair, Ole Gunnar Solskjær og Eric Cantona vil umiddelbart være mine bedste bud. Sidstnævnte udtalte tidligere på året, at han godt kunne se sig selv i spidsen for United, hvilket jeg finder enormt spændende. Derfor krydser jeg mine fingre for, at United i en nær fremtid får ham væk fra det franske strandfodbold-miljø og gør ham til assisterende manager, så han kan nå at lære af Sir Alex Ferguson, før han går på pension.
Men at et nyt kapitel åbnes for “De Røde Djævle”, når den legendariske skotte takker af, er der ingen tvivl om.