Skribenterne svarer: Har INEOS vist nok?

Det er snart tre år siden, at INEOS gik ind i United – har de vist nok i den tid?

Juleaftensdag 2023 kom INEOS med Sir Jim Ratcliffe i spidsen med en redningskrans til Manchester United.

Der har dog både været op- og nedture undervejs, hvor man har forsøgt at rette op på meget af Glazer-familiens morads hen over de seneste to årtier.

Hvordan er det så gået?

Er de lykkedes med at vende kulturen? Er INEOS de rigtige til at få United ud af dødvandet? Eller, lad os stille et mere konkret spørgsmål:

Det er snart tre år siden, at INEOS gik ind i United – har de vist nok i den tid?

Christian Uhd Lauge Jensen, skribent på OldTrafford.dk:

– Jeg synes, de har gjort mange gode ting i deres tid i klubben. Med opsætningen af en helt ny struktur omkring ledelsen med flere ansættelser som Berrada, Wilcox, Vivell og Macauley med flere. Så har man forsøgt at skabe noget, som har forudsætninger og erfaringer med at bygge slagkraftige hold op.

– Der har også været nogle tvivlsomme beslutninger især med cheftrænerbeslutninger som Ten Hags forlængelse og ansættelserne af Ruben Amorim og Michael Carrick. Så det har været en blandet landhandel med INEOS’ indtog i klubben, men overordnet set har jeg stadig en tro på, at de rykker klubben i den rigtige retning.

Henrik Sally Jacobsen, frivillig i Manchester Uniteds skandinaviske supporterklub:

– Ja.  De har ryddet delvist op i en sejlende økonomi. De har ansat en sportslig ledelse og de har store, klare visioner for hvor klubben skal hen. Rom blev ikke bygget på en dag. Men de skal finde en vej til at få Glazers out!

Sebastian Sørensen, skribent på OldTrafford.dk:

– Transfers, resultater, trænere osv, jamen så er svaret nej. Der er ikke sket nok. Vi har spillere, der ikke er gode nok, som stadig sejler rundt i truppen. De har virket forvirret – måske endda paniske – over trænersituationen i klubben. Det er ikke godt nok. INEOS skulle være en rolig hånd på rattet, men har egentlig bare kørt videre på en kaotisk periode siden SAF. Ser man deres indtog i et større perspektiv, så synes jeg faktisk, de har gjort det fornuftigt. Det virker til, at de gerne vil lykkes med det projekt, de har overtaget.

– Hvad var planen med, at INEOS indtog? At vi skulle være mestre i 2026? INEOS, Berrada og Wilcox har taget imod en udfordring, der er mere end sportstlige resultater. Det handler ikke kun om at vinde over Fulham en søndag aften. Det handler om at skabe en sund og bæredygtig økonomi. Det gør man ikke fra dag til anden – sagt af en Esbjerg-mand. De har taget over en decideret død klub. Glazers har givet dem nøglerne og har sagt ”Værsgo’, fiks det”.

– De har taget nogle svære valg, men har samtidig også gjort nogle ting, som uden tvivl kommer til at gavne United i længden. De har fået skabt en økonomi, hvor der stille og roligt bliver styr på den enorme gæld, klubben er i. De har renoveret træningsanlægget, de har lavet planer for et nyt, spændende stadion, selvom det naturligvis deler vandende. Og selvom det deler vandene, så må man tro, at et større stadion – og generelt et mere moderne område kommer til at gavne ikke bare klubben, men byen.

De upopulære amerikanere er umulige ikke at nævne, når man skal diskutere INEOS. Getty Images

Daniel Buchwald, skribent på OldTrafford.dk:

– De har ikke vist meget andet end Glazers; de ønsker at tjene penge frem for sportslig succes.

Steffen Jønsson, skribent på OldTrafford.dk:

– Ledelsesmæssigt synes jeg egentlig, de styrer klubben med en rolig hånd. Det kan jeg godt lide, modsat tidligere, hvor store panikkøb skabte dybe økonomiske huller at kravle op ad. Jeg synes, der er masser af fornuft bag de indkøb, man har foretaget sig, samt de lønninger, man har været indstillet på at betale. Vi ser nu, hvor Tottenham ligger, selvom de støvsugede markedet for nogle af de midtbanespillere, United også var ude efter.
– Når det er sagt, har INEOS også lavet nogle store fejl med bl.a. ansættelsen af Dan Ashworth og forløbet med Ruben Amorim, hvor der syntes at være en uoverensstemmelse mellem Omar Berrada og Jason Wilcox i forhold til portugiserens rolle. Var han egentlig manager, eller var han head coach? Sådan noget skal der altså være styr på. Derudover kan jeg også være i tvivl om Jason Wilcox’ kvaliteter.
Frederik Skaarup Blenstrup, skribent på OldTrafford.dk:

– Nej, INEOS har ikke vist nok. Der har været glimt af, at man har prøvet at fikse et Manchester United-hold der ikke har været en mastodont i England i over 13 år, men

– Jeg vil dog sende ros INEOS’ vej, da jeg faktisk godt kunne lide ansættelsen af Ruben Amorim. Der kom et ungt trænertalent med et system og en stædighed, javel, måske for stædig, men INEOS viste, at Amorim var deres mand og portugiseren fik ryddet op i det såkaldte “bomb squad”, mens standarderne til en vis grad blev hævet i og omkring klubben. At den kære Ruben så var for stædig til sidst, synes jeg ikke INEOS kan klantres for. De så et ungt talent i Ruben, og jeg var fan.

– De har ramt plet med transfers og køber ikke spillere til træneren, som man gjorde engang. Dog kan man også stille spørgsmålstegn ved ansættelsen af Michael Carrick, hvor man kan stille sig kritisk over for Ole Gunnar-filmen, som det ligner der lige er trykket play for igen.

Skriv et svar
Forrige artikel

Nyt fra Uniteds skadesliste: Her er status på spillerne før Tottenham-kampen

ANNONCE