Shopping i Manchester

Der er rig mulighed for at kombinere bold og shopping ved et besøg i Manchester. Der er alt hvad hjertet begærer, og butikker til alle genrer, prisklasser og mærker. Her er et hurtigt overblik over nogle af de bedste steder at shoppe i Manchester.

Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her

Manchester Arndale

I hjertet af Manchesters centrum ligger Arndale centret. Det er et af Englands største shopping-centre, og har mere end 240 butikker. Desuden er hele den øverste etage udelukkende restauranter, så man kan få fyldt depoterne op undervejs på shoppe-turen. I centret finder du blandt andet en hyldest til George Best. Fik vi sagt at det ligger på Market Street, som er byens shoppinggade?

www.manchesterarndale.com

The Avenue

I bydelen Spinningfields (på Deansgate, tæt på Hilton hotellet), der igennem de senere år har gennemgået enorme forandringer, finder man centret the Avenue of Spinningfields. Her findes mærkevarer som eksempelvis Armani, Mulberry og Calvin Klein. Besøger man the Avenue, er der masser af restauranter og barer i området omkring centret.

Lowry Outlet Mall

I det store handels- og kunstkompleks The Lowry finder du et outlet center med en række kendte mærker, som sælger deres udgåede kollektioner til nedsat pris. Blandt andet Nike og Puma har butikker her.

Det ligger i Salford Queys med udsigt til Old Trafford.

www.lowryoutletmall.com

Trafford Shopping Centre

Med mere end 280 butikker, er Trafford Centre et af Europas største shopping-centre. Det er enkelt at komme dertil med bus fra centrum – eller ved at tage Metro Link toget til Stretford, og så en bus herfra. Man kan sagtens få en hel dag til at gå i det enorme center. Der er store butikker som eksempelvis Marks & Spencer og John Lewis, og det er naturligvis også muligt at få både mad og drikke i centret, hvor der findes talrige barer og restauranter.

www.traffordcentre.co.uk

The Triangle Shopping Centre

Lige ved Exchange Square og overfor den enorme Selfridges-butik, findes en række unikke mærker og brands. Blev i starten af det nye årtusinde ombygget til et shopping-distrikt. Her findes unik mode, helse og skønhedsbutikker. Butikker man ikke ser andre steder i byen.

Northern Quarter 

Er du mere typen, der shopper brugt guld i store thrift shops, eller jagter Manchester-musik på LP-plader, så er Northern Quarter stedet for dig. På Oldham Street finder du en helt stribe genbrugsbutikker med smart hipster-tøj – eksempelvis Oxfam Orinials, Blue Rinse Vintage eller Thrift Shop. 

Hvis du vil shoppe musik, så kan vi anbefale Vinyl Exchange eller Picadilly Records. Begge steder er forholdsvis små, men har en fantastisk atmosfære og et bredt udvalg af Manchester-musik – The Stone Roses, The Smiths, Joy Division, New Order, Oasis, Happy Mondays, du finder det hele her. 

Manchester Markets

Det er altid muligt at gøre et godt køb på et af Manchesters mange markeder.

Ved Piccadilly Gardens finder man the Real Food Marked, hvor man kan købe lækker frisk mad, grønt og frugt.

Ved High Street, ved Arndale-centret, er der også Manchester Arndale Market. Her er den ene del mad og grønt, mens den anden del af markedet er modetøj til billige penge. Åbent alle ugens dage.

Tib Street Fashion Market giver de lokale designere en unik mulighed for at komme til. Her er det muligt at finde tøj, sko, tasker og andet, som ikke ses mange andre steder.

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

ANNONCE