Status på transfervinduet

Læsetid
4 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Søren Frank

04 september, 2014 - 22:48

I min tidligere blog ”Hvem og hvad Manchester United bør købe” skrev jeg, at fem nye spillere ville være en fint antal til den nye sæson.

Manchester United endte transfervinduet med at købe og leje i alt seks nye spillere – Shaw, Rojo, Blind, Herrera, Di María og Falcao – mens de sagde farvel til endnu flere, nemlig Nani, Chicharito, Evra, Vidic, Ferdinand, Welbeck, Büttner, Giggs, Kagawa og Zaha. Manchester United har brugt mere end 150 millioner pund, hvilket med afstand er den største sum, klubben nogensinde har spenderet på en sommer.

Den store udskiftning, der i løbet af sidste sæson og begyndelsen af denne viste sig at være nødvendig, harmonerer imidlertid skidt med forestillingen om kontinuitet som en af de væsentligste kendetegn ved Manchester United. Den problematiserer også de udtalelser, som Ferguson jævnligt kom med i sine sidste sæsoner, nemlig at han havde fremtidssikret holdet med spillere som Jones, Smalling, Rafael, Cleverley, Nani, Kagawa, Zaha og Welbeck.

Hvad angår de seks nye indkøb, ramte jeg imidlertid en del forbi målet i min tidligere blog, hvori jeg faktisk kun nævnte Luke Shaw og – uden at regne det for realistisk – Ángel Di María. Spillere som Hummels, Varane, Garay, Mangala eller Martins Indi til forsvaret, Strootman, Pogba, Kroos, Fabregas, Carvalho, Vidal eller Gündogan til midtbanen samt Reus, Cavani, Robben, Cuadrado, Griezmann eller Ronaldo til angrebet kom ikke til Old Trafford, inden transfervinduet lukkede natten mellem den 1. og 2. september.

Hvis Luke Shaw allerede på tidspunktet for min tidligere blog regnedes for en formsag – og for de flestes vedkommende også en rigtig god og oplagt signing – så var købet af Di María som allerede antydet et decideret scoop (uanset Van Gaals valg af formation). Argentineren er en af verdens bedste offensive spillere med tilpas arbejdsomhed og typisk argentinsk hårdhed til også at kunne anvendes på den centrale midtbane i en 3-5-2.

Ander Herrera er måske ikke dén centrale midtbanespiller, United-fans har sukket efter de sidste par år. Af statur minder han for meget om Mata og den nu solgte Kagawa, begge 10’ere, selvom hans naturlige position er længere tilbage på banen som 8’er. Med Carricks fremskredne alder i mente var det, som mange fans havde håbet at se, snarere en ny 6’er.

Holdet savner stadig en defensiv ankermand med international klasse, der med kompromisløshed i tacklingerne kan beskytte forsvaret, og som med sikkerhed i pasningerne kan agere igangsætter af angreb. Det er for tidligt at vurdere Herrera, men umiddelbart ville Kroos eller Fabregas have været mere sikre indkøb til 8’er-positionen – om end det måske netop er den plads, Van Gaal ser Di María i. Hvad 6’eren angår, så er det sandsynligt, at Van Gaal rykker på landsmanden Strootman i januar.

Hvis fansene måtte se langt efter en defensiv midtbanespiller, så fik de heller ikke den afløser for Ferdinand eller Vidic, de havde håbet på. Verdensmesteren Hummels var det navn, der oftest blev nævnt, og han ville nok også have været det bedste valg (og kan, nu hvor Kagawa er rejst den anden vej, måske lokkes om et år, hvis Manchester United kan tilbyde Champions League-fodbold).

Argentineren Rojo er et lidt ubeskrevet blad, der sagtens kan udvikle sig til en rigtig god forsvarer eller wingback for United, men umiddelbart er det vanskeligt at forestille sig, at han går direkte ind og overtager dirigentstokken. Daley Blind kender vi lidt bedre, også han er en utility man, endda mere end Rojo, idet han foruden at kunne spille wingback og i forsvaret også kan spille defensiv midtbane – dog er han ingen Strootman.

 

Det store scoop på transfervinduets sidste dag, ikke bare på Old Trafford/Carrington, men i hele fodboldverdenen, var uden tvivl Manchester Uniteds ét-årige låneaftale (inkl. forkøbsret) med Radamel Falcao, en af verdens absolut bedste angribere. Men på trods af scoop-mærkatet, så står mange United-fans alligevel med en lidt underlig fornemmelse. Det er der flere årsager til. For det første er det ikke normalt, at klubben lejer spillere. Hvis de er interesseret i en stjerne af en sådan kaliber, så har de historisk set købt vedkommende.

Hvilket signal sender det, at man ”kun” lejer Falcao? Panik? Kort bane? Lavvande i pengekassen? Det tror jeg umiddelbart ikke. Snarere er det en konsekvens af transitionsfase og ingen Europa. For det andet kan man sige lidt det samme om Falcao, som man kunne om Di María: på den ene side er det en verdensstjerne, men på den anden side kan man komme i tvivl om, hvordan der skal være plads til spilleren. I Di Marías tilfælde mest af alt fordi de fleste betragter ham som wing, men Van Gaal spiller 3-5-2 og derfor uden fløjspillere.

I Falcaos tilfælde er det ikke så meget positionen på banen, der er problemet – han er udpræget 9’er – men snarere, hvordan Van Gaal vil få plads til både Di María, Mata, Rooney, Van Persie og Januzaj, eller alternativt hvem han vil skubbe ud på bænken. Med andre ord har hollænderen nu selv bidraget til den ubalance i truppen, som han indirekte anklagede Moyes for at være skyld i, en ubalance der ikke blot bestod i for mange 9’ere og 10’ere og for få fløjspillere (i verdensklasse), men også i for få forsvarsspillere.

 

Alt i alt må man dog betegne transfervinduet som rimelig vellykket og særdeles spændende for Manchester Uniteds vedkommende. Måske fik de ikke Hummels og Strootman, men til gengæld har klubben hentet hele tre venstrebenede forsvarsspillere – den ene udpræget back/wingback, de to andre med evner til såvel det centrale forsvar som back/wingback, den ene af disse to tilmed en seriøs kandidat til den defensive midtbane – mens det også lykkedes at hente en potentiel afløser for Scholes, nemlig Herrera, der virker til at være en meget interessant spiller.

Læg dertil, at United hentede to offensive spillere fra øverste hylde, en offensiv midtbanespiller, der både kan spille på kanten og centralt, samt en rigtig angriber med mange mål i støvlerne. Og måske er det fint, at Van Gaal råder over både Di María, Mata, Rooney, Januzaj, Van Persie og Falcao, for selvom der ikke skal spilles så mange kampe i denne sæson, så er især Rooney og Van Persie tilbøjelige til at løbe ind i skader.

Nedenfor har jeg forsøgt mig med et bud på en idealopstilling, hvor de tre centrale midtbanespillere består af én defensiv og to offensive (ligesom mod Burnley, men i modsætning til de tidligere kampe, hvor midtbanen bestod af to defensive og én offensiv), og jeg har vovet at placere Rooney på midtbanen, hvilket måske ikke er Van Gaals tanke – eller Rooneys for den sags skyld. Rooney vil måske også blive brugt i angrebet oftest, hvor Van Persie og Falcao så vil få en pause, mens der bliver plads til Mata eller Herrera på midtbanen.

En spiller som Januzaj mangler vi stadig at se passe ind i Van Gaals 3-5-2. Personligt er jeg ikke tilhænger af denne formation og håber meget på, at hollænderen konverterer til en variation af 4-3-3 eller 4-4-2, men hvis han holder fast i 3-5-2, så kunne holdet altså se sådan ud – med spillere som Januzaj, Wilson, Mata, Herrera, Young, Fletcher, Shaw, Fellaini, Rafael, Blackett og Smalling som bejlere til en plads i start-11’eren – og det ser måske ikke så tosset ud, hverken på banen eller på bænken.

 

De Gea

Evans - Jones - Blind

Carrick

Valencia                           Rojo

Rooney          Di Maria

Falcao       Van Persie