Avis: Sneijder vil til United

Wesley Sneijder har mødtes med sin agent for at diskutere et vinterskifte til Manchester United. Det skriver Corriere dello Sport.

Manchester United kan blive en hollændere rigere, når transfervinduet åbner til januar.

For selvom det stadig blot er rygter, mødtes Wesley Sneijder i weekenden med sin danske agent, Søren Lerby, for at diskutere muligheden for et skifte til Old Trafford. Her gav han udtryk for, at han er klar til at rykke teltpælene op og flytte nordpå.

Det skriver den italienske avis Corriere dello Sport.

Flere engelske medier har i løbet af ugen skrevet, at United og Inter pønser på en byttehandel, der sender Luis Nani til Milano og Sneijder den anden vej.

Den 28-årige hollænder var sidste sommer angiveligt tæt på at skifte til de engelske vicemestre.

Inter forlangte dog dengang mere end 35 mio. pund for playmakeren, hvilket var mere end hvad United ville betale.

Forrige artikel

Carrick glad for landsholdscomeback

Næste artikel

Wootton vil gribe chancen

ANNONCE