Optakt: Lad comebacket blive startskuddet

United tager søndag imod Aston Villa på drømmenes teater, efter de tirsdag aften leverede et flot comeback i Champions League.

Det har været en hektisk uge for Carrick og resten af Manchester United.

For en uge siden tabte United i London mod Chelsea, og efterfølgende blev fanden malet yderligere på væggen.

For i løbet af den uge, var Carrick på vej ud af klubben, men endte med at blive. I tirsdags kom der så endelig en forløsende sejr.

Og hvis man alligevel skal have en sejr, hvorfor så ikke gøre det så spændende som muligt. United var bagud med 0-2 til pausefløjt, men endte med at score tre mål i anden og leverede et flot comeback.

Men det var Champions League. I morgen aften gælder det Premier League, hvor United stadig kun har én sejr. Det var tilbage i august mod Ipswich.

Og modstanderen er Aston Villa, som United – historisk – har et godt tag på, men som i de senere år har vist sig at være en ganske kapabel modstander.

Selvom ‘The Villans’ har fået en svingende start, ligesom værterne har, og ligger værre til, end de har gjort de seneste par sæsoner, så er det en svær modstander, United står over for i morgen.

Villa var også i aktion i midtugen, hvor de var en tur på Spotify Camp Nou. Holdet fra Birmingham måtte til gengæld rejse fra Catalonien med et voldsomt nederlag på hele 3-0.

Deres sidste sejr kom den 24. oktober, hvor de på hjemmebane vandt over Manchester City. 3-0’eren i midtugen skal man ikke lade sig narre af.

Unai Emerys tropper står dog også over for en svær kamp i morgen. Villa har kun vundet én gang på Drømmenes teater i de sidste 15 år. Det var i 2021, hvor Bruno Fernandes ellers havde muligheden for at gøre det til en pointdeler. United har vundet duellen på Old Trafford i Premier League 11 gange, mens holdene har delt én enkelt siden 2011.

Det er en stor kamp, der venter på Old Trafford, hvor hjemmeholdet under ingen omstændigheder må tabe. Der venter en landsholdstermin på den anden side af kampen, og vinder Carrick ikke i morgen, så viser tendensen, at ejere og ledelsen i klubber helst skifter ud i landsholdspauser. Det kan meget vel blive samme skæbne for Carrick, selvom Wilcox har virket til at være bange for, at han er næste mand i køen.

Tre svar vi leder efter i kampen mod Aston Villa

Dato, tid og sted

Det foregår i Manchester, på Old Trafford, klokken 17:30 dansk tid, i morgen, søndag d. 8. november.

Kampens dommere

Chris Kavanagh passer fløjten, mens Dan Cook og Ian Hussin passer flankerne. Rob Jones står mellem Carrick og Emery.

Skulle der være brug for VAR, så er det Craig Pawson, der sidder med ansvaret.

Skader og karantæner

For hjemmeholdet er Lisandro Martínez ude med karantæne, efter argentinerens vilde stunt på Broen i sidste uge.

Carlos Baleba måtte forlade banen i store smerter mod Roma, og Carrick fortalte på sit pressemøde, at han sagtens kan være ude i en længere periode. 

Dorgu kan komme i spil, efter han har deltaget i træningerne i løbet af ugen. Manuel Ugarte, Luke Shaw, Benjamin Sesko og Marcus Rashford er alle ukampdygtige.

For Villa er det ikke helt så slemt.

Medie: Træneremne Emery tæt på at forlænge med Villa

Matty Cash har karantæne, fordi han har fået fem gule kort hidtil i sæsonen. Den tidligere United-back Wan-Bissaka er på vej tilbage fra skade og kan erstatte den engelskfødte polak.

Der er to spillere yderlige for Villa med en fortid i United. Victor Lindelöf og Alejandro Garnacho vender tilbage til Old Trafford. De er begge fitte – men det bliver helt sikkert kun én af dem, der får en nogenlunde varm velkomst.

Ellers er gæsterne uden Amadou Onana og Matteo Ruggeri. Belgieren er langtidsskadet, mens Ruggeri er på vej tilbage, men misser United-kampen.

Mulige startopstillinger

Hjemmeholdet først. Med Baleba ude, så bliver mulighederne på midten færre for Carrick, men skulle man vælge mellem Santos og Tielemans, så må Tielemans trods alt stå forrest i køen til at starte mod klubben, United hentede ham fra.

Manchester United: 4-2-3-1

Lammens

Yoro – Maguire – Heaven – Dalot

Tielemans – Mainoo

Lacey – Bruno – Cunha

Mbeumo

Aston Villa: 4-2-3-1

Suzuki

Wan-Bissaka – Lindelöf – Torres – Maatsen

Kamara – Gomes

McGinn – Manzambi – Alysson

Jackson

Maguire afslører jævnlige samtaler med Sir Alex

Hold øje med

Først og fremmest, skal man holde øje med Uniteds startopstilling. Shea Lacey et drømmeindhop, da han kom ind forleden.

Han var klasser bedre end Amad, som ellers sidder rimelig tungt på højrekanten, nu hvor Mbeumo bruges som angriber. Tør Carrick starte med Lacey inde, selvom han stadig er ung og Amad umiddelbart er førstevalget?

Dernæst skal man se en fortsat reaktion fra United, efter Roma-kampen.

Selvom det var en vigtig – og ikke mindst – flot sejr i midtugen, så er det i Premier Leauge, at fundamentet bygges.

Derfor skal man holde øje med, om resulatet i midtugen har givet et boost. I interviews efter kampen, lød det som om, at United var ude af krisen, og at holdet nu er på vej i den rigtige retning. Det er bestemt ikke tilfældet. Én god redder ikke ni dårlige.

Kommer United sovende ud til kampen i morgen, ligesom de har gjort størstedelen af sæsonen?

Eller kommer de flyvende ud fra start og kører videre på det momentum, de fik mod Roma?

Det bliver spændende at se, specielt fordi, der kommer en pause lige efter, hvor momentum alligevel forsvinder.

Slutteligt, skal man holde øje med Villas Johan Manzambi.

Han har været en anelse skadet i sæsonstarten. Han har spillet seks kampe i Premier League – og har lavet to mål med tre assists oveni.

Det er en fremtidig stjerne, Aston Villa har liggende lige bag Nicolas Jackson, der i og for sig også er kommet ganske godt fra land hos Villa.

Manzambi skal pakkes sammen af midtbanefolkene. Får han pladsen og tiden, så bliver det meget lang aften for United – endnu længere end den i forvejen bliver.

Skribentens bud på resultatet

Der skal være en fortsættelse af det, der skete i tirsdags. Det er kampe som dem, United skal hive fat i og tage med videre.

Der er langt fra én god halvleg til, at man er ude af en krise, men vinder United over Villa med en god præstation, så er der noget at bygge på.

Falder de tilbage til de gamle dyder, så er tirsdagens resultat – nærmest – ligegyldig.

Med det sagt, så tror jeg United er motiveret for at vise hjemmepublikummet, at de stadig kan noget. Også med al den støtte, de har fået, selv når det har været under al kritik.

United vinder 2-1.

Hvor kan kampen ses?

Viaplay og See. Kampstart 17:30, transmission på Viaplay starter klokken 17.

Skriv et svar
Forrige artikel

Carrick bekræfter: Baleba ude i flere uger

ANNONCE