Skal man tro bookmakerne, bliver Louis Van Gaal “de røde djævles” næste manager. Van Gaal har kontraktudløb med det hollandske fodboldforbund efter sommerens VM-slutrunde, og rygterne går på, at repræsentanter fra Manchester United allerede har mødtes med den 62-årige manager.
En anden favorit blandt bookmakerne er Jürgen Klopp. Til trods for at tyskeren allerede har meldt ud, at han bliver i Dortmund, er han stadig den, der giver andenlavest igen host de fleste oddssættere.
Desuden tror de fleste bookmakere, at Ryan Giggs sagtens kan ende med at være løsningen for Manchester United – også på længere sigt. Den midlertidige manager er i favoritfeltet til at blive permanent manager i klubben.
Top ti baseret på gennemsnit fra oddschecker.com:
Louis Van Gaal
Jürgen Klopp
Ryan Giggs
Diego Simeone
Sir Alex Ferguson
Carlos Quieroz
Guus Hiddink
Pep Guardiola
Roberto Martinez
Laurent Bla
Nederst på listen er der navne som David Beckham, Rio Ferdinand, Eric Cantona og Brendan Rodgers. De giver alle sammen pengene mere end 100 gange igen.
Moyes’ næste job
Hos blandt andet Paddy Power kan man også spille på, hvor David Moyes nu skal være manager. Her er Newcastle, Celtic, Tottenham og West Ham de største favoritter.
Tror man på, at skotten fortsætter sin karriere i FC Barcelona, giver det pengene 101 gange igen.