Gill til møde med Ronaldos agent

David Gill rejste onsdag aften til Madrid for at holde møde med Cristiano Ronaldos agent, Jorge Mendes. Det skriver Daily Mail.

Cristiano Ronaldo er hele foråret blevet rygtet tilbage til Manchester United, og nu lader det til, at de engelske mestre har indledt forhandlinger med portugiseren. 

I hvert fald rejste Uniteds adm. direktør David Gill onsdag aften til Madrid for at holde møde med Ronaldos agent, Jorge Mendes. 

Det skriver Daily Mail. 

Kilder fortæller desuden avisen, at United føler sig sikre på at lande den målfarlige offensivspiller, der har nægtet at forlænge sin nuværende kontrakt med Real Madrid, der udløber i 2015. 

Det er tidligere blevet spekuleret i, at United skal slippe 65 mio. pund og Javier Hernandez for Ronaldo. 

Det bør nævnes, at Jorge Mendes foruden Ronaldo også repræsenterer José Mourinho. 

Forrige artikel

Mancini: Ingen som Fergie

Næste artikel

Chicha: En ære at spille under Sir Alex

ANNONCE