Götze: Reus vil til United

Den tidligere Borussia Dortmund-spiller Mario Götze hævder, at Marco Reus drømmer om at skifte til Manchester United.

David Moyes kan roligt byde på Marco Reus til sommer. For den 24-årige offensivspiller drømmer om et skifte til Old Trafford. 

Sådan lyder det fra den nuværende FC Bayern-spiller Mario Götze, der var holdkammerat med Reus i en årrække hos Dortmund. 

– Da jeg var i Borussia, ønskede Marco at skifte til Manchester United. Det har ikke ændret sig, siger Götze ifølge The Mirror. 

Marco Reus har scoret 19 gange i 35 kampe i denne sæson, og han er flere gange blevet sat i forbindelse med diverse storklubber. 

Flere medier skriver, at Glazer-familien er klar til at give David Moyes op mod 200 mio. pund til at handle ind for i sommerens transfervindue. 

Forrige artikel

Rygte: United nærmer sig Shaw

Næste artikel

Chokrygte: Simon Kjær rygtes til United

ANNONCE