United taber til Wolves i chancefattig affære

Manchester United taber 0-1 til Wolverhampton søndag eftermiddag i Premier League.

(Photo by Martin Rickett/PA Images via Getty Images)

Den elektriske stemning fra Europa League-braget mod Lyon var ikke til at finde søndag eftermiddag på Old Trafford.

Pablo Sarabias frisparksperle blev kampens eneste scoring, da Wolverhampton sejrede på Drømmenes Teater.

Kl. 15.00 blev opgøret mellem ligaens nummer 14 og 17, Manchester United og Wolves, fløjtet i gang. De første 45 minutter bliver næppe husket om 10 år. En chancefattig første halvleg sluttede med en samlet xG på blot 0,11.

I anden halvleg kom United tættere på. Rasmus Højlund var kun centimeter fra at få en tå på et indlæg fra Alejandro Garnacho. I det 77. minut begik Christian Eriksen et frispark lige uden for Uniteds felt. Pablo Sarabia trådte til og sendte bolden over muren og ind bag André Onana.

United blev aldrig for alvor farlige derefter, og dermed tabte de for anden gang i sæsonen til Wolverhampton.

1 kommentar
  1. Jeg er med på at Premier League nu er sekundær…og det var tydeligt at drnne kamp manglende intensitet og gnist fra begge hold.

    Men ærlig talt undre det mig at vanvidssejren over Lyon forleden ikke sparker mere vilje og gejst ind i holdet….foran et udsolgt Old Trafford.

    Jeg syntes holdet om Amorim skylder Old Traffords trofaste at vise mere taknemmelighed for den utrættelige opbakning igennem den sløjeste sæson siden Premier League æraen, ja længere tilbage endda

    Det er bare virkelig skuffende i min optik….

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Startopstilling: Velfortjent hvil til stamspillere

Næste artikel

Læsernes karakterbog: Afgiv din stemme efter eftermiddagens søvndyssende affære på Old Trafford

ANNONCE