Nyt brænde på Rooney-bålet

Ifølge The Telegraph har Wayne Rooney fortalt Manchester United, at han vil væk til sommer. Men klubben vil ikke sælge.

Mens størstedelen af den engelske presse i øjeblikket gætter på, hvornår David Moyes bliver præsenteret som ny Manchester United-manager, udspiller der sig et helt andet drama bag kulisserne på Old Trafford. 

Ifølge The Telegraphs United-journalist Mark Ogden gjorde Wayne Rooney det nemlig allerede for to uger siden under et møde med Ferguson klart, at han vil væk fra Manchester til sommer. 

Klubben har dog ingen planer om at skille sig af med den 27-årige angriber, hvilket Ferguson også slog fast over for ham. 

Så sent som i går sagde en talsmand fra United, at “Rooney er ikke til salg”. 

Hvad der dog måske synes mere bemærkelsesværdigt er, at Rooney angiveligt ikke ønsker at forlade Premier League – hvilket ifølge The Telegraph gør Chelsea til den mest oplagte destination for ham. 

Forrige artikel

Mit bud: Det bedste Fergie-hold

Næste artikel

Redknapp: Alex er en stor mand

ANNONCE