Ravel Morrison solgt til West Ham United

I de sidste få timer af januars transfervindue bekræftes det at Manchester United har solgt klubbens noget omdiskuterede supertalent Ravel Morrison til…

I de sidste få timer af januars transfervindue bekræftes det at Manchester United har solgt klubbens noget omdiskuterede supertalent Ravel Morrison til Championship-klubben West Ham United.

Den snart 19-årige midtbanesspiller har været transfervinduets helt store spørgsmål i United, hvor han har været sat i forbindelse med både Manchester City, Newcastle og Roma.

I går aftes kom det så frem at der blot manglede lægetjek før et lidt overraskende skifte til West Ham kunne falde på plads, og det blev afholdt i eftermiddags.

“Jeg er meget glad for at have skrevet under. Skiftet skete meget hurtigt og jeg ser frem til forhåbentlig at rykke op i Premier League med West Ham meget snart,” udtaler Ravel Morrison til West Hams hjemmeside.

Morrison skulle angiveligt koste i omegnen af 650.000 pund, og har ifølge Sky Sports skrevet under på en kontrakt til sommeren 2015.
Handlen kan dog stige til 2 millioner pund afhængig af West Hams og Morrisons præstationer.

OldTrafford.dk følger op i tilfælde af mere nyt.

Forrige artikel

Ben Amos i målet mod Stoke

Næste artikel

United gør kup i City

ANNONCE