Mens vi alle venter på, at sæsonen sparkes i gang, kan to af de nok største bejlere til Premier League-trofæet underholde en lille uge før sæsonstart i en kamp der ser lovende ud på papiret.
Edwin van der Sar er ude med en længerevarende skade, hvorfor Ferguson står over for et svært valg. Enten Ben Foster eller Tomasz Kuszczak vil blive valgt som hans stedfortræder, og hvem skotten vælger i dag vil muligvis give en indikation om, hvem der er førstevalg de næste to måneder i United-målet.
Nyansatte Carlos Ancelotti har aldrig været ved roret for et hold som indtager Wembley før. Italieneren overtog Chelsea efter otte succesfulde år i AC Milan, og har store forventninger til den nye sæson, og vil meget gerne lægge ud med en sejr over de forsvarende mestre. Ancelotti har ikke hentet forstærkninger i samme grad som sine forgængere, idet målmanden Ross Turnbull, angriberen Daniel Sturridge og russeren Yuri Zhirkov er de eneste tilføjelser klubben har fået.
Både Carlos Ancelotti og Sir Alex Ferguson må undvære prominente navne i opgøret. Chelsea må således klare sig uden Joe Cole, mens nyindkøbet Yuri Zhirkov er meget tvivlsom. Michael Ballack er på vej tilbage fra en tåskade, og vil måske figurere i kampen.
Ferguson mangler mange i forhold til sit italienske modstykke. Edwin van der Sar, Wes Brown, Nemanja Vidic, Rafael da Silva, Gary Neville, Owen Hargreaves og Gabriel Obertan er alle ude af betragtning, hvorfor United-træneren har få valgmuligheder til den bageste kæde.
Skribentens bud på kampens udfald
Begge mandskaber vil gøre alt for at få den lille fordel det ville være, at slå konkurrenterne så tæt på sæsonstarten. Kampen bliver afgjort på straffespark til Uniteds fordel.
Mulig startopstilling
Foster
O’Shea – Ferdinand – Evans – Evra
Valencia – Carrick – Fletcher – Nani
Owen – Rooney
Uniteds trup:
Foster, Kuszczak, O”Shea, Ferdinand, Evans, Evra, Valencia, Fletcher, Carrick, Scholes, Anderson, Gibson, Nani, Giggs, Rooney, Owen, Berbatov, Macheda, Tosic, Fabio, Cleverley, De Laet.
Chelseas trup:
Cech, Hilario, Turnbull, Belletti, Alex, Terry, Carvalho, Mancienne, Bosingwa, A Cole, Ballack, Sturridge, Mikel, Deco, Lampard, Anelka, Drogba, Ivanovic, Kalou, Ferreira, Malouda.
Seneste kampe
Indbyrdes
11/01-2009 United 3 – 0 Chelsea
21/09-2008 Chelsea 1 – 1 United
21/05-2008 United 7 – 6 (str.) Chelsea
26/04-2008 Chelsea 2 – 1 United
23/09-2007 United 2 – 0 Chelsea
Manchester United
05/08-2009 United 2 – 0 Valencia
30/07-2009 Bayern München 7 – 6 United (str.)
29/07-2009 Boca Juniors 1 – 2 United
26/07-2009 Zheijang Lucheng 2 – 8 United
24/07-2009 FC Seoul 2 – 3 United
Chelsea
01/08-2009 Reading 2 – 2 Chelsea
27/07-2009 Chelsea 2 – 0 CF America
25/07-2009 Chelsea 2 – 1 AC Milan
22/07-2009 Chelsea 2 – 0 Internazionale
18/07-2009 Seattle Sounders 0 – 2 Chelsea
Historie
Kampe: 153
United-sejre: 66
Chelsea-sejre: 41
Uafgjorte: 46
Odds
United: 2.70
Uafgjort: 3.00
Chelsea: 2.45
Tv
16:00 Kanal 5