– Inden vi går i gang, vil jeg gerne lige sige et par ord.
Pressekonferencen var end ikke startet, før Michael Carrick selv ville have muligheden for at adressere Uniteds situation.
Det går dårligt. Holdet har det svært. Klubben er et mørkt sted.
Derfor startede han med at sige følgende ord ifølge Manchester Evening News på fredagens pressemøde.
– Det er vigtigt at sige, at vi på det seneste ikke har haft det godt. Jeg accepterer, hvad vi går igennem i øjeblikket. Vi har haft en periode, hvor jeg var godt tilfreds med, hvad vi gjorde som hold, og nu er vi i en dårlig periode. Det var fuldstændig uacceptabelt for os at spille, som vi gjorde (mod Como, red.).
– At se fansene føle, hvad vi selv følte, var hårdt at se. Det er mit ansvar at sætte et hold, som kan bære det ansvar, for vores fans er det vigtigste, vi har. Vi er nødt til at indse, at vi ikke har kunnet bære ansvaret, og værdierne i denne klub har været tilsidesat i mange, mange år. Det handler om ydmyghed. Der er en udholdenhed i denne klub, som handler om at komme tilbage, som går dybere end dette.
Og så nævner Carrick et par af legenderne i klubben.
– Manchester United er vigtigere end ethvert individ. Ryan Giggs, muligvis en af de største, det handlede aldrig om ham. For Wayne Rooney handlede alt om at spille for klubben. For Sir Alex Ferguson var hans førsteprioritet Manchester United. Det var baseret i af være ydmyg og arbejde hårdt. Jeg vil ikke acceptere, at vi mister det.
Herefter kigger han frem imod, hvordan han vil løse problemerne.
– Vi vil sørge for, at det er indgroet i truppen. Det er ikke gået godt på det seneste, og vi skal vise, hvad det betyder at repræsentere klubben. Jeg har ikke krav på at være her. Ingen af os kan tage det for givet. Jeg er fuldt ud bevidst om, at det kræver hårdt arbejde og en indsats for klubben. Det er vigtigt, at vi lever op til det ansvar. Vores fans skal kunne mærke det. Vi skal genvinde deres tillid. Vi skal respektere denne fodboldklub.
Manchester Uniteds næste opgave er mod Bournemouth søndag.





Tja Amorim sagde der samme, dog med andre ord.
Måske det vægter højere og tages mere alvorligt når en som Carrick adressere præcis de samme ting stort set.
Glazers negative betydning her kan ikke undervurderes, det stikker langt dybere end den nuværende krise og peger utvivlsomt på Glazers