Medie: Spændinger på ledelsesgangene

Der er angiveligt spændinger mellem den tekniske direktør og rekrutteringsdirektøren i Manchester United.

Cheftræneren for Manchester United, Michael Carrick, er i fare for at blive fyret efter en dårlig start på sæsonen.

Hvis han fyres, skal der findes en ny cheftræner, og netop den arbejdsopgave har skabt spændinger på ledelsesgangene i klubben.

Det melder Nathan Salt og Chris Wheeler fra Daily Mail.

Det skulle angiveligt være de to højtstående personer i ledelsen, Jason Wilcox og Christopher Vivell, der har forskellige syn på, hvem den næste cheftræner i klubben skal være.

Jason Wilcox ser – som han også gør på transfermarkedet – en stor værdi i Premier League-erfaring og vil gerne have én med netop denne erfaring på cheftrænerposten. Her nævnes navne som Eddie Howe, Unai Emery, Fabian Hürzeler og Antonio Conte.

Modsat er rekrutteringsdirektør, Christopher Vivell, opsat på at hente tyske Julian Nagelsmann, der tidligere har stået i spidsen for Hoffenheim, RB Leipzig, Bayern München og Tysklands herrelandshold, til klubben.

I tilfælde af, at de to ikke kan enes, er det værd at huske på, at Jason Wilcox med sin titel som teknisk direktør er over Vivell i hierarkiet, men meget kan ændre sig de næste dage, uger og måneder i klubben.

En kilde tæt på førsteholdet har udtalt til Daily Mail, at der skal ske noget drastisk i klubben, hvis kursen skal vendes.

– Der skal ske noget i toppen (af hierakiet). Rekrutteringsholdet, cheftræneren, de bliver alle nødt til at gå.

En anden anonym kilde tæt på holdet mener, at ledelsen snart må træde i kraft og tage en stor beslutning.

– Der er brug for en stærk ledelse, som tager en stor beslutning, snart. De har allerede spildt for meget tid.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Her er, hvad medierne melder om Carricks fremtid

ANNONCE