Dimitar Berbatov skabte historie, da han med to mål i onsdagens venskabskamp mod Malta blev den mest scorende spiller nogensinde for det bulgarske landshold.
Berbatov har scoret 48 mål for landsholdet – et mere end den tidligere rekordholder, Hristo Bonev, der ellers har haft æren i 30 år.
På Craven Cottage mødtes Ji-Sung Park og Nemanja Vidic i en venskabskamp mellem Sydkorea og Serbien, og det er forsvarsklippen, der har håneretten fremover. Kampen endte nemlig 1-0 til Serbien.
Park var tilbage efter en skade, og han fik 70 minutter på banen. Vidic har også for nyligt været ude på grund af skader – han fik en time i onsdagens kamp. Begge spillere bør nu være klar til lørdagens kamp mod Everton, skriver ManUtd.com.