Manchester United har været stærke i dette års Champions League. Der har ikke været nogen form for slinger i valsen, og de ligger komfortabelt på førstepladsen i Gruppe B med to kampe tilbage og tre point ned til Wolfsburg. Besiktas har derimod et kæmpe stykke arbejde foran sig, hvis de skal gøre sig forhåbninger om en plads i Europa League. De skraber bunden med ét enkelt point, og en målscore der siger ét mål på fire kampe.
Sidst vi mødte Besiktas var de i en mindre spillekrise. Dette har imidlertid vendt, og de befinder sig i øjeblikket på tredjepladsen i den tyrkiske Superlig. De har vundet de sidste syv kampe i ligaen, og bemærkelsesværdigt er det, at de kun har lukket seks mål ind i 13 kampe. Kan de medbringe denne form til Old Trafford, kan gruppens dukse komme over for en større opgave end først antaget.
Sir Alex Ferguson har udtalt, at han ikke tager det så tungt hvorvidt hans drenge bliver nummer ét eller to i gruppespillet i år. Skotten har i tidligere sæsoner været meget opsat på, at tilkæmpe sig førstepladsen, men i år er flere af favoritterne i vanskeligheder op til de sidste kampe, hvorfor chancen for, at ramme en af disse i lodtrækningen, er ens lige meget om du vinder eller bliver to’er.
Derfor kan vi forvente et reservespækket mandskab i morgen. Da det er flere spillere på vej tilbage fra længere skadespauser, er der stor sandsynlighed for, at disse vil figurere. Her er der specielt tale om Dimitar Berbatov og Ji-Sung Park. Darron Gibson og Gabriel Obertan står også til spilletid, mens Tomasz Kuszczak og Ben Foster må kæmpe om målmandsposten nok engang.
Jonny Evans og Rio Ferdinand er ude af betragtning, mens Gary Neville og John O’Shea er utænkelige, da de ikke trænede med resten af drengene i dag. Det gjorde til gengæld Owen Hargreaves, men det er meget usandsynligt han vil være i truppen allerede.
Skribentens bud på kampens udfald
Reservespillere kombineret med folk der vender tilbage fra skader skal kunne klare denne opgave. 2-0 til hjemmeholdet.
Mulig startopstilling
Kuszczak
Rafael – Brown – Vidic – Evra
Park – Scholes – Gibson – Obertan
Berbatov – Owen
Uniteds trup
Foster, Kuszczak, Rafael, Brown, Vidic, Evra, Anderson, Fletcher, Valencia, Giggs, Scholes, Carrick, Park, Gibson, Obertan, Nani, Rooney, Owen, Berbatov, Welbeck, Macheda.
Seneste kampe
Indbyrdes
15/09-2009 Besiktas 0 – 1 United
Manchester United
21/11-2009 United 3 – 0 Everton
08/11-2009 Chelsea 1 – 0 United
03/11-2009 United 3 – 3 CSKA Moskva
31/10-2009 United 2 – 0 Blackburn
27/10-2009 Barnsley 0 – 2 United
Besiktas
21/11-2009 Besiktas 3 – 0 Fenerbahce
07/11-2009 Trabzonspor 0 – 2 Besiktas
03/11-2009 Besiktas 0 – 3 Wolfsburg
31/10-2009 Besiktas 1 – 0 Ankaragucu
24/10-2009 Eskisehirspor 0 – 1 Besiktas
Historie
Kampe: 1
United-sejre: 1
Besiktas-sejre: 0
Uafgjorte: 0
Odds
United: 1.35
Uafgjort: 4.47
Besiktas: 8.26
Tv
Bliver ikke vist direkte på dansk tv.
Kan købes på TV2SPORT.dk for 39 kr eller ses forskudt på TV 2 Sport kl. 23.15.