Eric Djemba-Djemba skiftede til Manchester United fra Nantes i sommeren 2003 for ca. 35 mio. kroner.
Sir Alex Ferguson var på udkig efter Roy Keanes afløser, og den iltre skotte havde set sig lun på den 22-årige camerounske landsholdsspiller, der havde anbefalet sig selv via gode præstationer i såvel den bedste franske liga som i Champions League mod netop United.
Djemba-Djemba, som fik øgenavnet Djemba-tvillingerne, røg efter en god start ud i kulden og fik kun sporadiske optrædener for “De røde djævle.” I januar 2005 skiftede den nuværende OB-spiller til Aston Villa.
Hvordan oplevede Djemba-Djemba sin tid i United, og hvad gjorde, at han ikke slog til?
Presset var for stort
Hvordan er dit liv i øjeblikket?
“Det er godt. Alt går godt. Alle er flinke er i Odense. Folk har respekt for mig her, og det er dejligt. Og jeg nyder at være på banen. Jeg har fundet min rolle på holdet og er faldet til. Vi vinder en masse kampe, og vi ligger nummer to (interviewet fandt sted i oktober, red.). Hvis vi fortsætter med at spille lige så godt, som vi gør nu, har vi en chance for at blive mestre i denne sæson.”
Hvordan vil du beskrive din karriere?
“Den har været okay. Nogle gange går det ned ad bakke. Og så kræver det en stærk psyke at komme op igen. Det var lidt svært, da jeg forlod Manchester United og skiftede til Aston Villa. På det tidspunkt var jeg skadet, og så kom jeg til Burnley på lån for at få spillet noget fodbold. Og det var en god beslutning, for jeg fik 15 kampe der. Men jeg kunne ikke blive i Burnley, for det var den næstbedste række, og jeg ønskede at fortsætte min udvikling. Derfor tog jeg til Quatar, hvor jeg spillede en enkelt sæson. Jeg skiftede, fordi jeg ønskede at spille fodbold, og fordi jeg ville væk fra England. Jeg havde behov for at hvile mit hoved og spille fodbold et sted, hvor der ikke var pres, så jeg kunne genfinde mit gamle niveau. Og selvfølgelig kunne jeg ikke sige nej til alle de penge, de ville give mig. Det var en god mulighed for mig, for jeg kunne tage derhen, da jeg var 27 år og så forsøge at komme tilbage til Europa. Jeg vil beskrive min karriere sådan, at jeg faldt ned i et hul og kravlede op igen.”
Hvordan ser du på din tid på Old Trafford?
“Den var fantastisk. Jeg var der i to år og lærte en masse ting. Hver dag var jeg omgivet af store og dygtige fodboldspillere. Og det var godt for mig, for de lærte mig en masse til træning, og Manchester United er en stor klub. Jeg var fast mand i starten af min første sæson (2003-2004, red.), da Roy Keane var skadet i sin hofte, og derfor spillede jeg mange kampe. Men da Keane kom tilbage, var det meget svært for mig. Jeg spillede ikke to kampe i træk, og jeg mistede min selvtillid. Det var meget svært at affinde sig med ikke at spille regelmæssigt. Jeg var 22, og det var meget svært for mig at sidde på bænken og få meget lidt spilletid. Og det gjorde, at min selvtillid forsvandt.”
Hvad gik der galt i United?
“Jeg var ung og begik nogle fejl, som alle kan begå. Dem vil jeg ikke komme nærmere ind på, det er privatlivet.”
Ferguson var som en far
Hvordan var dit forhold til Sir Alex Ferguson?
“Han var som en far for mig. Han forsøgte at hjælpe mig og snakkede med mig hver dag. Han ændrede mit liv. At han hentede mig til Manchester United, ændrede mit liv, og jeg vil altid være taknemmelig for, at han gjorde det, for som sagt ændrede han mit liv og hjalp min familie. Han gjorde store ting for mig. Han var sød ved mig og lærte mig en masse ting.”
Da du skiftede til Manchester United, blev du da lovet noget af Sir Alex? Hvad var hans planer med dig?
“Han ville have, at jeg skulle afløse Roy Keane. Det var meget svært for mig, for jeg var kun 22 år. Det var en stor klub at komme til, og det var et stort pres. Folk forventede for meget af mig. Roy Keane er en legende, og når man er 22, er det meget svært at erstatte en stor spiller som ham. Jeg behøvede tid, men i Manchester United skal man slå til med det samme og præstere i hver kamp, hvis man vil være på holdet.”
Følte du, at du fik nok støtte fra manageren?
“Ferguson støttede mig og snakkede med mig af og til. Men jeg ønskede at spille fodbold, så jeg opsøgte ham og sagde, at jeg ønskede at spille regelmæssig fodbold, og han svarede: “Okay, hvis du finder en klub, der vil have dig, vil jeg lade dig gå.””
Hvis du fik endnu en chance i Manchester United, hvad ville du så gøre anderledes?
“Jeg er modnet. Hvis jeg kom tilbage til United, ville det gå anderledes, for jeg ved nu, hvad der skal til for at blive fast mand. I dag har jeg en masse erfaring, og derfor ville det gå anderledes.”
Drømmer du om at spille for United igen?
“Nej, det gør jeg ikke. Men man ved aldrig, hvad fremtiden bringer.”
Havde ikke tålmodigheden
Hvad førte til dit United-exit?
“Jeg sagde til Ferguson, at jeg ønskede at skifte klub. Ferguson sagde til mig: “Jeg vil gerne have, at du bliver. Du har tre år tilbage af din kontrakt.” Men jeg var 23 og ønskede bare at spille fodbold. Desuden havde jeg ikke tålmodigheden til at vente længere. Det vigtigste for mig var at være glad og nyde at spille fodbold.”
Hvilke øjeblikke var de bedste i din United-tid?
“Det var et meget stort øjeblik, da jeg skrev under med United. Højdepunktet var nok, da vi vandt FA Cup”en i 2004 (3-0 over Milwall, red.). Det var også stort, da vi vandt Community Shield i 2003. Det var nemlig min første kamp, og jeg kan huske, at jeg nedlagde Soll Campbell. Det var et stort øjeblik i min United-karriere.”
Hvordan var dit forhold til dine holdkammerater i United?
“Det var godt. Alle var søde og rare. Der var nogle franske spillere, Mikale Silvestre og Louis Saha, og det var dejligt. Mine to bedste venner var Cristiano Ronaldo og Rio Ferdinand. Ronaldo kom til klubben samtidig med mig, og vi boede tæt på hinanden. Rio Ferdinand boede også tæt på mig, og vi snakkede en del sammen.”
Keane en hård person
Du var udset til at erstatte Roy Keane. Hvordan var han at arbejde sammen med?
“Roy Keane var en hård person. Han var lederen og havde altid en stålsat vilje til at vinde både til træning og i kamp. Han var en hård negl, men også en rar mand. Han hjalp sine holdkammerater og viste, hvordan man skal leve som professionel fodboldspiller. Han snakkede til mig løbende til træning og i kampene og forsøgte at bidrage til, at jeg udviklede mit spil.”
Elland Raod og dit mål mod Leeds (i Carling Cup”en) var et åbenlyst højdepunkt i din United-karriere, da de er vores rivaler. Hvordan var den aften?
“Det var så fedt, for det var min drøm at score for United. Det var det afgørende mål, og det var så skønt at score det afgørende mål. Jeg husker det, som var det i går. Det var et klart højdepunkt i min United-tid. Det var så dejligt. Jeg husker også tydeligt, at jeg scorede mod Panathinaikos i Champions League. Det var det eneste mål, jeg nåede at score på Old Trafford. Jeg fik bolden fra Giggs og scorede. Det var et stort øjeblik.”
Hvordan vil du beskrive United som klub?
“Det er en meget stor klub. Du har Barcelona, Real Madrid og United. Det er fantastiske hold. I de klubber har man alt, hvad man kan ønske sig, så man har ingen undskyldninger for ikke at præstere. Det er en meget social klub og et drømmehold for mig, for jeg var United-fan som barn.”
Har du kontakt til nogle af dine gamle holdkammerater i United?
“Ja, nogle gange sms”er jeg med Cristiano Ronaldo. Vi har set hinanden to gange, siden jeg forlod klubben. Og så selvfølgelig Roy Carroll, som også spiller i OB.
Carroll en spasmager
Hvad er de sjoveste minder, du har fra din tid på Old Trafford?
“Vi vandt FA Cup”en, og bagefter holdt vi en fest i klubben. Vores familier kom også. Mange blev meget fulde, og folk sov overalt på det hotel, hvor festen foregik. Det var så sjovt. Og så var der en god stemning i omklædningsrummet, for Roy Carroll var så sjov. Det var så fantastisk at være i klubben.”
Hvordan hørte du først om OB? Og havde du tilbud fra andre klubber?
“OB kontaktede min agent for at høre, om jeg havde lyst til at komme til Odense. Og så tog jeg af sted. Jeg fik et tilbud fra Lille i Frankrig, men de ville have, at jeg skulle prøvetræne i klubben, og det sagde jeg nej til. Jeg kunne ikke tage til Lille og prøvetræne, for jeg har allerede et navn i Frankrig. FC Køln var også interesseret, men de ville kun give mig en etårig kontrakt. Så det var let at vælge imellem OB og Køln, for OB tilbød mig en treårig kontrakt. Det viste, at de virkelig ville have mig. Og derfor valgte jeg at skrive under med OB.”
Nu er du en af de største stjerner i den danske liga. Hvordan er det?
“Det er okay. Jeg er en ydmyg person, og jeg har ikke høje tanker om mig selv. Det er meget naturligt for mig at være en stor stjerne i Danmark, og jeg nyder det. Jeg nyder i det hele taget livet, og det er da rart at være en stor stjerne.”
Hvordan er det sociale miljø her i Odense?
“Det er fantastisk. Det er en lille by, og jeg kan lide byen. Det er skønt, at byen er stille. Folk her er meget venlige, og jeg har fået gode venner på holdet. Vi ser hinanden privat, og klubben er som en lille familie. Alle forstår hinanden, og jeg ønsker at betale tilbage for al den tillid, OB har vist mig. Klubben har genopbygget min karriere. Sådan er det.”
Vil vinde guld med OB – og så til Tyskland
Du har haft flere store trænere. Hvordan er Lars Olsen?
Han er et rart menneske og som en far for mig. Han er sød, men det er ikke lige til at se, for han griner aldrig på tv. Inderst inde er han en meget rar mand. Han forstår spillerne, fordi han selv har spillet fodbold. Det gør ham i stand til at vide, hvad spillerne tænker. Han formår altid at gøre spillerne mentalt klar til kampene. Og så kan han lide afrikanske spillere, som ellers kan være ret svære at håndtere. Men han ved, hvordan man skal tackle afrikanske spillere. Han giver én tid til at finde sig til rette og er meget tålmodig med én. Og det er godt. Jeg håber, at han en dag vil komme til at stå i spidsen for en meget stor klub i verden.”
Hvad er dine ambitioner nu?
“Først og fremmest er min ambition at vinde guld med OB i denne sæson. Vi vandt sølv i sidste sæson, og i denne sæson har vi en god chance for at blive mestre. Men det bliver ikke let, for FCK, Brøndby, Aab, Esbjerg og AGF er stærke mandskaber, og alle vil give 100 procent. Jeg vil spille regelmæssig fodbold, være skadesfri og glad. Senere er det min drøm at spille i Spanien eller Tyskland. Den tyske liga tiltaler mig virkelig meget.”
