Optakt: West Ham – Manchester United

Lørdag venter et opgør med to mandskaber med hver sit at se til. Manchester United kæmper for at hænge på i toppen, hvor Chelsea stadig har et forspring…

Lørdag venter et opgør med to mandskaber med hver sit at se til. Manchester United kæmper for at hænge på i toppen, hvor Chelsea stadig har et forspring på fem point, mens West Ham kæmper for at holde sig over stregen. West Ham befinder sig på 17. pladsen med kun to point ned til de alarmerende pladser.

West Hams fans har nok ikke nydt denne sæson indtil videre, men i det mindste har de set en masse mål. Upton Park er nemlig det stadion i Premier League, hvor der er blevet scoret flest mål hidtil. Hele 30 mål er der blevet scoret på stadionet, men desværre for hjemmeholdet er halvdelen af målene scoret af gæsterne. West Ham er samtidig det mandskab i ligaen der har fået flest advarsler af både gul og rød kulør, hvorfor vi står over for et muligt målrigt og bisset opgør.

”The Hammers” har hidtil ikke holdt nullet på Upton Park i denne sæson, og der er tilmed blevet scoret mindst to mål på dem i de sidste ni ud af ti kampe. Derfor er der ikke mange forhåbninger for hjemmeholdet når de møder Wayne Rooney i målhumør og tilbagevendende Dimitar Berbatov, der før har scoret tre mål på Upton Park for Tottenham.

Edwin van der Sar forventes at vende tilbage i målet, efter at havde siddet ud de sidste tre kampe. Derimod er John O’Shea og Jonny Evans stadig meget tvivlsomme, mens Rio Ferdinand og Owen Hargreaves forbliver uanvendelige. West Ham døjer med en masse skader, da Cole, Upson, Diamanti, Davenport og Ashton regnes som tvivlsomme, mens Boa Morte og Behrami er ude definitivt.

Skribentens bud på kampens udfald
Vi kan godt forvente en målfest på Upton Park. Jeg tror på endnu en 4-1-sejr til Manchester United.

Mulig startopstilling
Van der Sar
Rafael – Brown – Vidic – Evra
Valencia – Fletcher – Carrick – Giggs
Berbatov – Rooney

Uniteds trup
Van der Sar, Foster, Kuszczak, Neville, O”Shea, Brown, Vidic, Evans, Evra, Rafael, Valencia, Anderson, Fletcher, Scholes, Carrick, Giggs, Nani, Berbatov, Rooney, Owen, Macheda, Welbeck.

West Hams trup
Green, Kurucz, Faubert, Da Costa, Gabbidon, Daprela, Tomkins, Ilunga, Spector, Kovac, Noble, Parker, Collison, Payne, Diamanti, Dyer, Hines, Stanislas, Franco.

Seneste kampe
Indbyrdes
08/02-2009 West Ham 0 – 1 United
29/10-2008 United 2 – 0 West Ham
03/05-2008 United 4 – 1 West Ham
29/12-2007 West Ham 2 – 1 United
13/05-2007 United 0 – 1 West Ham

Manchester United
01/12-2009 United 2 – 0 Tottenham
28/11-2009 Portsmouth 1 – 4 United
25/11-2009 United 0 – 1 Besiktas
21/11-2009 United 3 – 0 Everton
08/11-2009 Chelsea 1 – 0 United

West Ham
28/11-2009 West Ham 5 – 3 Burnley
21/11-2009 Hull 3 – 3 West Ham
08/11-2009 West Ham 1 – 2 Everton
04/11-2009 West Ham 2 – 1 Aston Villa
31/10-2009 Sunderland 2 – 2 West Ham

Historie
Kampe: 117
United-sejre: 52
West Ham-sejre: 41
Uafgjorte: 24

Odds
West Ham: 7.42
Uafgjort: 3.99
United: 1.46

Tv
15:00 Canal 9 (Kampstart: 16:00)

Forrige artikel

Fabiano åben for United-skifte

Næste artikel

Glazer og United i problemer med gælden

ANNONCE