Redknapp roser Evans

Den 22-årige nordirer har i flere omgange i år vikarieret for enten Rio Ferdinand og Nemanja Vidic, der begge har været plaget af skader. Og Evans, der…

Den 22-årige nordirer har i flere omgange i år vikarieret for enten Rio Ferdinand og Nemanja Vidic, der begge har været plaget af skader. Og Evans, der for blot et par sæsoner siden var på vej væk fra United efter en våd julefrokost, har høstet store roser for sine præstationer.

Nu melder endnu én af hans mange beundrere sig på banen. Denne gang er der tale om den tidligere engelske landsholdsspiller Jamie Redknapp, der betegner Evans som en klassespiller.

”Jeg tvivler på, hvor længe Jonny Evans vil spille andenviolin for Rio Ferdinand og Nemanja Vidic. Han er kun 22 år gammel, men allerede en klassespiller,” lyder det fra Redknapp, der fremhæver Evans’ præstation i søndagens kamp mod Sunderland.

”Han lod ikke Darren Bent komme frem til én eneste chance i går (søndags, red.), og han er alt for god til at sidde på bænken og vente på, at en af Sir Alex (Fergusons, red.) førstevalg bliver skadet. Jeg forventer, at han spiller en større rolle næste år,” slutter Liverpool-legenden, der i dag er ekspert for Sky Sports.

Jonny Evans står indtil videre noteret for 64 kampe for Manchester United.

Forrige artikel

Van der Sar: Vores egen skyld

Næste artikel

Rooney favorit som årets spiller

ANNONCE