Manchester United bliver det første klubhold, som vil spille på det spritnye Aviva Stadium i Dublin, når de den 4. august møder et udvalgt hold fra den irske fodboldliga.
Kampen vil være den første fodboldkamp på det nye stadion, som vil råde over 50.000 siddepladser og skal være vært for Europa League-finalen i 2011.
Stadionet vil dog officielt blive indviet 4 dage forinden med en rugby-kamp.
“Jeg er meget glad for at vi skal tilbage til Dublin. Vi har en kæmpe fanbase i Irland. Det vil blive stort at spille kampen på deres hjemmebane og jeg ved at de irske fans vil lave en fantastisk stemning,” siger Sir Alex Ferguson til BBC.
United besøgte sidst Dublin 2002.
United har historisk set altid haft stor støtte i Irland, som også er det land med flest sæsonkortholdere på Old Trafford, udover England selvfølgelig.