Ferdinand blev overrakt skipper-rollen, da John Terry fik revet anførerbindet fra sig efter problemer i privatlivet.
Siden er det kun blevet til to optrædener som anfører af ti mulige for Rio Ferdinand, der op til VM måtte se sig knæskadet.
Nu er forsvarsspilleren så tilbage i rollen, når England møder Montenegro.
Liverpools Steven Gerrard har båret bindet i Rio Ferdinands fravær, og selv om midtbanespilleren har modtaget ros fra landstræner Fabio Capello, så er det ikke nok til at vippe Unitedmanden af pinden, skriver Manchester Evening News.