Ferguson raser mod Rooneys agent

Wayne Rooney overraskede alle, da han i slutningen af 2010 pludselig oplyste Manchester United om, at han ville sælges. Begrundelsen var, at klubbens…

Wayne Rooney overraskede alle, da han i slutningen af 2010 pludselig oplyste Manchester United om, at han ville sælges. Begrundelsen var, at klubbens sportslige ambitioner ikke matchede hans egne.

Dette bragte sindene i kog hos såvel United-fans som Alex Ferguson, mens flere prominente managere i Premier League ligeledes rasede mod Wayne Rooney.

Den 25-årige angriber endte dog som bekendt med at skrive under på en ny femårig kontrakt med ”De Røde Djævle”. Siden da beskyldte Alex Ferguson Rooneys agent, Paul Stretford, for at være grådig og urimelig.

Således skulle Stretford blandt andet have krævet, at Rooney skulle have en bonus for hver scoring. Et krav, som Ferguson stadig betragter som vanvid.

”Jeg bad dem om at forklare ham (Stretford, red.), at det var grunden til, at vi købte spilleren (Rooney, red.) i første omgang. At han scorer mål. Men det er det, vi har med at gøre. Det er utroligt,” siger Ferguson overfor The Guardian.

Han tror samtidig, at Rooney kom til fornuft, da han så fansenes reaktioner.

”Jeg tror, at han var offer får dårlig rådgivning. Men da han så fansenes og min egen reaktion, gik det op for ham, og jeg er sikker på, at mange andre fortalte ham det samme, at han var ved at begå en kæmpe fejl,” fortsætter Ferguson.

Wayne Rooney scorede i lørdags sit første mål i åbent spil siden marts 2010, da han gjorde det til 1-0 mod West Bromwich.

Forrige artikel

Berbatov får ny kæmpekontrakt

Næste artikel

Leverkusen vil kæmpe for Adler

ANNONCE