Ferdinand tilfreds med truppen

Manchester United sidder på en favorabel position i ligaen på førstepladsen med to kampe i hånden. Der er længe blevet spekuleret i, om Sir Alex Ferguson…

Manchester United sidder på en favorabel position i ligaen på førstepladsen med to kampe i hånden. Der er længe blevet spekuleret i, om Sir Alex Ferguson burde styrke truppen i januar yderligere, men det ser ikke ud til at det vil ske, hvilket Rio Ferdinand har det fint med.

Antonio Valencia og Owen Hargreaves er på vej tilbage i kampform, og derfor ser Rio Ferdinand ingen grund til, at de ikke skulle kunne vinder det 19. Premier League-trofæ med den trup Manchester United allerede kan mønstre.

”Når jeg ser mig omkring i omklædningsrummet, så er jeg glad for de spillere vi har. Det er jeg sikker på, at manageren også er. Hvis han (Sir Alex Ferguson, red.) vil tilføje noget, så støtter jeg ham i det, men jeg ser ingen problemer med dybden i vores trup som den er. Når alle er klar, så har vi den bedste trup i ligaen. På midtbanen har vi Carrick, Fletcher, Scholes, Anderson, Giggs, Park, Nani, Valencia, Hargreaves. Det er en overflod af talent, og så siger folk at vi ikke har dybde i vores trup. Men prøv bare at vælge fire spillere ud fra den bunke – det er svært,” lyder det fra Rio Ferdinand.

Forrige artikel

Fergie: Valencia tilbage i februar

Næste artikel

Giggs fortsætter endnu et år

ANNONCE