Fergie: Marseille-kampen i sigte

De fleste Manchester United-fans spåede ikke holdet mange chancer, da startopstillingen ved 17:15-tiden blev offentliggjort. Hele 7 forsvarsspillede var…

De fleste Manchester United-fans spåede ikke holdet mange chancer, da startopstillingen ved 17:15-tiden blev offentliggjort.

Hele 7 forsvarsspillede var på holdet, hvor kun Darron Gibson var den eneste med sin vante plads på midtbanen.
Sir Alex Ferguson havde ellers inden kampen afvist at han havde Champions League-kampen mod Marseille på tirsdag i tankerne, men efter kampen i dag indrømmede skotten at dagens midtbanekonstellation var en konsekvens af den kommende knald-eller-fald-kamp.

“Jeg kunne ikke risikere Scholes og Giggs forud for tirsdagens kamp. Det er en så vigtig kamp for klubben og hvis man ser på skaderne på vores midtbane, så blev jeg nødt til at komme op med en alternativ plan,” sagde Ferguson til Sky Sports efter kampen.

Løsningen kom i at rykke de to tvillinger op på kanten, hvilket viste sig at være en stor succes.

Udover sejren i dag, så kunne Ferguson også glæde sig over at Antonio Valencia fik comeback i anden halvleg.

“Jeg er meget tilfreds. Det var en god kamp for ham. Han er en helt utrolig spiller og han beroligede os med at holde på bolden,” sagde Ferguson om sydamerikaneren, som ikke havde spillet siden hans forfærdelige skade i sæsonens første Champions League-kamp mod Glasgow Rangers.

Forrige artikel

Scholes ude i to kampe

Næste artikel

Pensionsbeslutning er endelig for Edwin

ANNONCE