United knuste Romans drøm endnu engang

Det var ingen hemmelighed at Chelsea skulle score på Old Trafford hvis de skulle bibeholde håbet om Roman Abramovich” hellige gral – Champions League-…

Det var ingen hemmelighed at Chelsea skulle score på Old Trafford hvis de skulle bibeholde håbet om Roman Abramovich” hellige gral – Champions League-trofæet. 

Gæsterne spillede med høj gejst fra start, og der gik ikke længe før de fik kombineret sig igennem til chancer. 

Frank Lampard stod for to af slagsen, men den ellers så afslutningsstærke midtbanespiller fejlede i begge omgange. Anelka kom også tæt på to gange, men han ramte end ikke inden for målrammen. 

Chicharito stod for Manchester Uniteds højdepunkter. Først scorede han et ellers rigtig flot hovedstødsmål, men denne tog linjedommeren fra ham, da han så ham i offside.

Javier Hernandez fik dog sin revanche kort efter, da et genialt gennemspillet angreb endte med det fladt indlæg fra Ryan Giggs ind i fødderne på mexicaneren. 1-0. 

Fernando Torres røg ud til fordel for Didier Drogba fra anden halvlegs start, og ivorianeren viste sig hurtigt at være langt farligere end sin spanske makker. 

Men hjemmeholdet fortsatte de gode takter inden Drogba fik lov. Først var det Nani der fik et skud reddet, og senere skulle Ryan Giggs have fordoblet føringen, men waliseren fik alt for svagt træf på et ellers gyldent indlæg fra Wayne Rooney. 

Drogba udgjorde Chelseas mulighed, men den spinkle chance udeholdet havde blev slemt forværret da Ramires modtog sit andet gule kort. 

Angriberen fik dog alligevel sat liv i håbet, da en aflevering dybt konsekvent blev hakket ind under Edwin van der Sar. 

Manchester United svarede ekstremt hurtigt igen, da det første angreb endte med et tørt hug fra Ji-Sung Park. Og så var det afgjort. 

United går videre 3-1 sammenlagt og kan forvente at skulle et smut til Tyskland i semifinalen, hvis altså Schalke 04 kan holde deres 5-2-føring hjemme. 

Forrige artikel

Fergie er vild med Valencia

Næste artikel

Rio klar til semifinalen mod City

ANNONCE