Newcastle havde Rooney-aftale i hus

Manchester United ville oprindelig først være gået efter Wayne Rooney i sommeren 2005, men da Newcastle i slutningen af august 2004 begyndte at byde på…

Manchester United ville oprindelig først være gået efter Wayne Rooney i sommeren 2005, men da Newcastle i slutningen af august 2004 begyndte at byde på landsholdsangriberen, reagerede Sir Alex Ferguson.

Som de fleste ved endte Rooney med at skrive under for United på sidste handelsdag i august, men det kunne let være endt anderledes.

“Vi var så tæt på en aftale med Rooney. Jeg havde arrangeret et møde med Bill Kernwright (Evertons formand, red.) og havde checken med. Alt var klar, men så besluttede bestyrelsen pludselig at fyre Sir Bobby, og så faldt det hele til jorden,” siger Shepheard.

“Vi havde finansieringen på plads, så langt fremme var vi. Men hvordan skulle jeg lukke aftalen uden en manager. Den nye ville måske ikke have Rooney, men Bobby var vild efter at få ham. Var han ikke fyret, så kan jeg med 100 procents sikkerhed sige, at Rooney var endt i Newcastle.”

Syv år og over 100 Rooney-mål senere er de fleste nok glade for, at bestyrelsen spændte ben.

Forrige artikel

Owen: Har nydt tiden i United

Næste artikel

Fletcher på vej tilbage

ANNONCE