Raul udset som ny Henke

Manchester United kommer de to kommende uger til at stå over for en spiller, som lige så godt kunne have spillet med Uniteds eget logo på brystet. 33-…

Manchester United kommer de to kommende uger til at stå over for en spiller, som lige så godt kunne have spillet med Uniteds eget logo på brystet.

33-årige Raul var et emne for United sidste sommer. Sir Alex Ferguson troede på, at Real Madrid-ikonet kunne udfylde en rolle lig den, Henrik Larsson havde i 2007.

“Af princip vil vi helst købe unge spillere, men når der byder sig en mulighed for at gafle en så rutineret fyr som Raul, så er man tvunget til i det mindste at tænke tingene igennem. Det er tilladt at lave undtagelser fra reglen, for erfaring er alfa omega” siger Ferguson til engelske medier.

“Det var på den baggrund vi besluttede at hente Michael Owen, og han har været et skoleeksempel på en professionel i sin tid her. At skrive med Raul havde givet os det samme som da vi hentede Henke Larsson for nogle år siden. Raul skulle væk fra Real Madrid, men han har stadig benzin tilbage i tanken, hvilket han da også har vist i Schalke.”

“På daværende tidspunkt havde vi lige købt Javier Hernandez, og med Berbatov, Rooney og Owen i truppen havde vi råd til at lade Raul gå til anden side. Havde vi ikke haft Michael Owen, kunne jeg sagtens have fundet på at slå til,” siger Ferguson.

United blev flere gange kædet sammen med Raul i spillerens storhedstid i starten af 00″erne.

Forrige artikel

Chicharito gjorde det af med Everton

Næste artikel

Berbatov ikke med til Tyskland

ANNONCE