I marts gav det ingen straf til Arsene Wenger, da den franske manager åbent kritiserede dommerens indsats efter Arsenals nulløsning hjemme mod Sunderland.
Sir Alex Fergusons kommentarer er de straks mere opmærksomme på hos det engelske fodboldforbund, og efter netop at have overstået fem kampes karantæne for at tale over sig for snurrende tv-kameraer, er United-manageren igen på vej i fedtefadet..
“Vi får ikke noget i de afgørende situationer i disse storkampe. Kampen er for stor til, at dommeren vil dømme i vores favør i de vigtige situationer,” sagde Ferguson efter nederlaget på Emirates med direkte adresse til dommer Chris Foy, som overså et muligt straffespark til Michael Owen kort før tid.
Det er de kommentarer, sammen med en antydning af at Chelsea har mere dommerheld, som Ferguson nu risikerer igen at måtte bøde for, skriver The Guardian.
FA har endnu ikke taget endelig stilling til, hvad sagen skal munde ud i.