Optakt: Manchester United – Schalke 04

Schalke 04 blev mødt af et fantastisk oplagt Manchester United-hold på Veltins Arena, og havde det ikke været for sløsede afslutninger og målmandsspil i…

Schalke 04 blev mødt af et fantastisk oplagt Manchester United-hold på Veltins Arena, og havde det ikke været for sløsede afslutninger og målmandsspil i verdensklasse, så havde gæsterne formentlig taget derfra med langt mere end 2-0. Manchester United styrede slagets gang fra start til slut, og derfor er det svært at se et forvandlet Schalke-mandskab for sig ude på Old Trafford.

Men kampens betydning taget i betragtning er det ikke ensbetydende med, at Manchester United møder op veloplagte. Det så vi på Emirates i weekenden, hvor Manchester United var en skygge af sig selv fra det mandskab, som udspillede tyskerne få dage før.

Sir Alex Ferguson har allerede afsløret, at der vil blive roteret en del i truppen, også med henblik på weekendens altafgørende Premier League-hjemmekamp mod Chelsea. Paul Scholes, Michael Owen og Dimitar Berbatov er sikre startere, og sidstnævnte er en gammel kending for gæsterne. Bulgareren har nemlig scoret seks mål i 11 kampe mod Schalke 04 for Bayer Leverkusen.

Schalke 04 er inde i en dårlig stime. De har tabt sammenlagt 7-1 i de sidste tre kampe, så det er et demoraliseret mandskab der møder op på Old Trafford, men ikke desto mindre er tyskerne ved godt mod, og klar til at tage kampen op. Ralf Rangnick har lovet, at de vil angribe United og give sig fuldt ud.

Anders Lindegaard og Darren Fletcher er tilbage i truppen, og kan få en mindre rolle i onsdagens semifinale. Fabio da Silva trænede ikke med i dag, og det tyder på, at han har pådraget sig en mindre skade mod Arsenal. Heller ikke Wayne Rooney deltog i de 15 minutters åben træning, men han regnes ikke som tvivlsom op til kampen.

Manchester United har i øvrigt ingen spillere der misser finalen, hvis de skulle modtage en advarsel.

Skribentens bud på kampens udfald
We’re the famous Man United and we’re going to Wem-be-ley – 1-0.

Mulig startopstilling
van der Sar
Rafael – Smalling – Vidic – Evra
Valencia – Fletcher – Scholes – Park
Berbatov – Owen

Uniteds trup
Kommer her

Schalkes trup
Kommer her

Seneste kampe
Indbyrdes
26/04-2011 Schalke 0 – 2 United

Manchester United
01/05-2011 Arsenal 1 – 0 United (PL)
26/04-2011 Schalke 0 – 2 United (CL)
23/04-2011 United 1 – 0 Everton (PL)
19/04-2011 Newcastle 0 – 0 United (PL)
16/04-2011 Manchester City 1 – 0 United (FAC)

Schalke 04
30/04-2011 Bayern München 4 – 1 Schalke (BL)
26/04-2011 Schalke 0 – 2 United (CL)
23/04-2011 Schalke 0 – 1 Kaiserslautern (BL)
16/04-2011 Werder Bremen 1 – 1 Schalke (BL)
13/04-2011 Schalke 2 – 1 Internazionale (CL)

Odds
United: 1.43
Uafgjort: 4.36
Schalke: 7.54

Tv
20:45 3+

Forrige artikel

FA gransker Fergie

Næste artikel

Scholes og Giggs leder vejen

ANNONCE