Ancelotti og hans Chelsea mandskab har været helt ude i kulden, men takket være en række gode præstationer, kombineret med Arsenal og Uniteds mistede point, er Chelsea nu med igen. Ikke mindst grundet Arsenals sejr sidste uge mod United.
Søndag eftermiddag spiller Arsenal mod Stoke, og med en sejr her vil Wengers drenge komme op på siden af Chelsea, inden braget mellem United og Chelsea på Old Trafford.
”Vi gjorde os selv en tjeneste, og ikke mindst Chelsea en tjeneste sidste uge. Men vores eneste chance er, at vi selv vinder søndag og resten af kampene, og hvis Chelsea vinder søndag. United har stadig det bedste udgangspunkt, de spiller hjemme om titlen. Men ingen af holdene er pt dominerende nok til, at der er en klar favorit. Derfor er det stadig åbent”, sagde Wenger i går på hans pressemøde inden Arsenals opgør.
Om kampen på Old Trafford sagde Wenger, ”De kender hinanden rigtig godt, så indtil det første mål vil det være meget taktisk. Det første mål vil være af enorm betydning, hvilket vi også så i deres indbyrdes Champions League opgør”.