Det er Howard Webb, der dømmer dagens opgør mod Chelsea på Old Trafford. Webb har i sine fire seneste kampe på Old Trafford, dømt tre straffespark til United. Og de sidste syv gange hvor Webb har været manden med fløjten på Old Trafford, er det United der har gået sejrrigt fra banen.
Webb dømte også FA Cup kampen i januar i år, da Ryan Giggs på straffespark sendte Liverpool ud af turneringen. I den kamp brokkede Kenny Dalglish sig efterfølgende over Webbs præstation, da han ikke mente straffesparket og Gerrards røde kort var i orden. Efter kampen postede Liverpools Ryan Babel et billede af Howard Webb i en United trøje på Twitter, og brokkede sig højlydt over dommeren.
39-årige Howard Webb startede som dommer i 1989, og kom i 1998 op i Premier League. Han dømte sidste år Champions League finalen mellem Bayern München og Inter, og få måneder senere dømte han VM finalen i Sydafrika mellem Holland og Spanien. En kamp hvor han uddelte hele 14 kort, og hans præstation i den kamp blev diskuteret flere uger efter.
Webb udtalte i sidste uge, efter Chelsea lidt heldige sejr over Tottenham, takket være et par dommerfejl, at ”Chelsea havde draget nytte af nogle store dommerfejl”. Noget der blandt de blå fans fra London, har medført at Webb nu kategoriseres som United-fan.
Ferguson sagde på pressemødet fredag om Howard Webb.
”Vi får den bedste dommer, ingen tvivl om det. Men at få en forkert beslutning mod os, er vores store frygt. Vi har spillerne til at få det rette resultat, vi håber bare på det er vores tur til at få den lille smule held”.
Til sidst kan nævnes, at Jose Mourinho, der for tiden er stærkt i konflikt med diverse dommere, UEFA, UNICEF, og stort set alle andre, tidligere har udtalt følgende om Howard Webb. ”Han er manden, der virker til at få de store beslutninger rigtige”.
Vi ønsker Howard Webb held og lykke med opgaven i aften, og håber der ikke bliver snak om dommeren og dennes præstationer efter opgøret.