Neville der tidligere på sæsonen stoppede sin aktive karriere, og i stedet er startet som ekspert til kampene på engelsk tv, kommer med sit bud på, hvem der skal erstatte Ferguson en dag.
”Jeg kan rigtig godt lide ham, han er en dygtig manager. Hans hold får resultaterne, og han gør hvad han skal for at få resultater. Denne fyr har vundet i Europa, og er en ægte serie-vinder. Han ved hvordan man vinder kampe. Men der er mange gode managers derude, så det er ikke kun ham der er en mulighed”, siger Neville til BBC’s Radio 5.
Ferguson kom til United i 1986, og har været her lige så længe som rigtig mange fans kan huske. Og med hans imponerende rekordliste, er der ingen tvivl om at det bliver en kæmpe opgave at afløse ham i chefstolen på Old Trafford. Noget Neville også påpeger.
”Det er det sværeste for United, den dag han (Ferguson, red.) ikke er her mere. Han føler bare aldrig at arbejdet er komplet, og som United fan er det aldrig gjort helt færdigt, det fortsætter bare hele tiden med udfordringer”, siger Gary Neville.
Til sidst har Neville også lige et par ord om dagens United-hold, hvor Ferguson langsomt har gennemført et lille generationsskifte.
”Han har langsomt bygget et nyt hold op. Jeg mener han har gjort det uden de fleste har bemærket det. Han har altid stor tro på unge spillere. Han har principper fra den gamle skole, og han forventer altid det bedste. Hvis du arbejder hårdt, får du arbejdet gjort”, siger Uniteds tidligere anfører.