Selvom Manchester United netop har vundet det historiske 19. mesterskab, så mangler holdet stadig den folkelige anerkendelse af bedriften, føler Sir Alex Ferguson.
Han anser Champions League-finalen mod FC Barcelona på Wembley om to uger som den helt store test for holdet.
“At slå Barcelona vil ende alle diskussioner om det her hold og det er deres udfordring på Wembley. Der er intet i vejen med at se udfordringen i øjnene. Det er vi gode til. Man skal altid være klar til at tage den,” siger Ferguson til The Guardian.
“Vi har vist at vi har rygrad og vores hjemmebaneform har været god. Jeg tror vi er ok,” siger en selvsikker Ferguson.
“De giver ikke op. Det er deres kvalitet. Der er en god alder på hold, mange gode ben og en masse hurtighed. Jeg ved at vi spiller mod et godt hold, men vi er gode nok til at gøre det godt i finalen.”