Traditionen bag de såkaldte testimonialkampe var i tidernes morgen at give spilleren en ordentlig afsked og et økonomisk skub hen imod karrieren efter fodbold.
Med de store lønninger er det dog nu blevet en del af traditionen, at indtægterne fra kampen ikke tilfalder spilleren selv, men en velgørenhed efter spillerens valg.
Men når Manchester Uniteds tidligere kaptajn Gary Neville får sin hyldestkamp i næste uge, så bliver det Manchester Uniteds egne fans, som kommer til at nyde godt af pengene.
Gary Neville afslørede nemlig i dag, at han agter at bruge pengene på et supporterklubhus for Uniteds fans med plads til 1.500 fans før og efter kampe.
Huset vil ligge ved Manchester Ship Channel lige for enden af Sir Matt Busby Way og ventes at stå klar i 2013.
Tidligere har både den tidligere hooligan Tony O”Neill og supporterforeningen Manchester United Supporters Trust har uafhængige planer om lignende projekter. Men ingen af disse er vakt til live.