Avis: United tæt på Modric

Luka Modric vil indenfor kort tid blive præsenteret som ny Manchester United-spiller. Det skriver den engelske tabloidavis The Sun, der har talt med en…

Luka Modric vil indenfor kort tid blive præsenteret som ny Manchester United-spiller. Det skriver den engelske tabloidavis The Sun, der har talt med en kilde tæt på London-klubben.

Således skulle Tottenham have informeret de engelske mestre om, at den kroatiske playmaker kan skifte for omkring 20 millioner pund.

”Rygtet siger, at Sir Alex allerede har snakket med Harry (Redknapp, red.) og bekendtgjort, hvor meget han beundrer ham (Modric, red.). Og selvom Harry er begejstret for ham (Modric, red.), ved han godt, at United er i stand til at komme med et bud, som vi ikke kan afslå,” siger kilden overfor The Sun.

Kilden fortæller envidere, at Harry Redknapp allerede har udset sig Liverpool-fejlkøbet Joe Cole som erstatning for den 25-årige midtbanespiller.

Luka Modric ville i sidste uge ikke afvise, at et klubskifte kan komme på tale.

Forrige artikel

Ferguson skruer op for ambitionerne

Næste artikel

Ashley Young: Jeg vil gerne spille Champions League

ANNONCE