Både Jonny Evans og Patrice Evra måtte gå fra lørdagens Premier League-kamp mod Bolton med små skavanker.
Derfor bliver de to forsvarsprofiler set an i løbet af mandag, før Sir Alex Ferguson beslutter sig for, om de skal være med på Estádio da Luz på onsdag.
“Jonny Evans fik et knæ i hoften og er en smule ramt. Patrice Evra blev ramt på knæet,” siger Sir Alex Ferguson ifølge Setanta Sports om de to spillere.
Tom Cleverley er allerede sat ud af spillet til Champions League-starten, mens det også forventes, at Nemanja Vidic og Rafael bliver i Manchester, når resten af truppen rejser til Portugal.